6.3.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 70/18
Rettens dom af 23. januar 2017 — Justice & Environment mod Kommissionen
(Sag T-727/15) (1)
((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en traktatbrudsprocedure indledt af Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af inspektioner, undersøgelser og revision - generel formodning - tungtvejende offentlig interesse - Århuskonventionen - konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder))
(2017/C 070/25)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Association Justice & Environment, z.s. (Brno, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat S. Podskalská)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro-Nolin, F. Clotuche-Duvieusart og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål baseret på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens oprindelige afgørelse af 19. august 2015 og Kommissionens bekræftende afgørelse af 15. oktober 2015, hvorved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i visse dokumenter i sagsakterne vedrørende overtrædelsesprocedure 2008/2186 mod Den Tjekkiske Republik og vedrørende anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT 2008, L 152, s. 1).
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Association Justice & Environment, z.s., betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 59 af 15.2.2016.
Full & Egal Universal Law Academy