23.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 22/31
Rettens dom af 6. december 2016 — The Art Company B & S mod EUIPO — Manifatture Daddato og Laurora (SHOP ART)
(Sag T-735/15) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket SHOP ART - det ældre EU-figurmærke art - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2017/C 022/41)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: The Art Company B & S, SA (Quel, Spanien) (ved advokaterne L. Sánchez Calderón og J. Villamor Muguerza)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved S. Palmero Cabezas, som befuldmægtiget)
Anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Manifatture Daddato SpA (Barletta, Italien) (ved advokat D. Russo)
Anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Sabina Laurora (Trani, Italien)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. oktober 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 3050/2014-1) vedrørende en indsigelsessag mellem på den ene side The Art Company B & S og på den anden side Manifatture Daddato og Sabina Laurora
Konklusion
1)
Afgørelse truffet den 8. oktober 2015 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 3050/2014-1) annulleres.
2)
Hver part betaler sine egne omkostninger.
(1) EUT C 68 af 22.2.2016.
Full & Egal Universal Law Academy