27.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 138/52
Sag anlagt den 4. februar 2015 — Sharif University of Technology mod Rådet
(Sag T-52/15)
(2015/C 138/70)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Sharif University of Technology (Teheran, Iran) (ved Barrister M. Happold)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Bilaget til Rådets afgørelse 2014/776/FUSP, bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 og bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
—
Sagsøgeren tildeles erstatning for den skade, som Rådets handlinger har påført sagsøgerens omdømme.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har med søgsmålet nedlagt påstand om annullation af bilaget til Rådets afgørelse 2014/776/FUSP (1), bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2), bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 (3) og bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (4).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar og til en effektiv domstolsbeskyttelse.
Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår vedtagelsen af restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren.
Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ejendomsret og proportionalitetsprincippet.
Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har misbrugt sine beføjelser ved at vedtage restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren.
(1) Rådets afgørelse 2014/776/FUSP af 7.11.2014 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 325, s. 19).
(2) Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 af 7.11.2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 325, s. 3).
(4) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy