13.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/35
Sag anlagt den 4. februar 2015 — Trajektna luka Split mod Kommissionen
(Sag T-57/15)
(2015/C 118/44)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Trajektna luka Split d.d. (Split, Kroatien) (ved advokaterne M. Bauer, H. J. Freund og S. Hankiewicz)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse K(2013) 7285 endelig — Kroatien — Påstået støtte til Jadrolinija af 15. oktober 2014 annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.
—
Sagen hjemvises til Europa-Kommissionen til yderligere undersøgelse og fornyet afgørelse.
—
Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres gældende, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn og en retlig fejl med tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen fastslog, at den omtvistede foranstaltning ikke udgør statsstøtte, eftersom der blev anvendt en fejlagtig test til at afgøre, om der blev anvendt statsmidler.
2.
Med det andet anbringende gøres gældende, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn og en retlig fejl med tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen fastslog, at den omtvistede foranstaltning ikke udgør statsstøtte, eftersom der ikke blev anvendt statsmidler.
3.
Med det tredje anbringende gøres gældende, at der foreligger en åbenbar retlig fejl, med tilsidesættelse af princippet i artikel 107, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF, idet der ikke blev taget hensyn til artikel 106, stk. 1, TEUF.
4.
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift med tilsidesættelse af artikel 10, stk. 2, i forordning nr. nr. 659/1999 (1), idet Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har gjort brug af sine undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne bestemmelse.
5.
Med det femte anbringende gøres gældende, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn, idet Kommissionen ikke indledte en formel undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 659/1999.
6.
Med det sjette anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, idet Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF med hensyn til, at der ikke forelå statsmidler og til artikel 106, stk. 1, sammenholdt med artikel 107, stk. 1, TEUF.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(EFT L 83, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy