27.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 138/63
Sag anlagt den 27. februar 2015 — Bundesverband Glasindustrie m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-108/15)
(2015/C 138/82)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Bundesverband Glasindustrie (Düsseldorf, Tyskland), Gerresheimer Lohr GmbH (Lohr, Tyskland), Gerresheimer Tettau GmbH (Tettau, Tyskland), Noelle + von Campe Glashütte GmbH (Boffzen, Tyskland), Odenwald Faserplattenwerk GmbH (Amorbach, Tyskland), O-I Glasspack GmbH & Co. KG (Düsseldorf), Pilkington Tyskland AG (Gelsenkirchen, Tyskland), Schott AG (Mainz, Tyskland), SGD Kipfenberg GmbH (Kipfenberg, Tyskland), Thüringer Behälterglas GmbH Schleusingen (Schleusingen, Tyskland), Neue Glaswerke Großbreitenbach GmbH & Co. KG (Großbreitenbach, Tyskland) og HNG Global GmbH (Gardelegen, Tyskland) (ved advokaterne U. Soltész og C. von Köckritz)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Artikel 1 og artikel 3, stk. 1, i Europa-Kommissionens afgørelse af 25. november 2014, Statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) C(2014) 8786 endelig vedrørende støtte til el fra vedvarende energikilder og reduceret EEG-afgift for energiintensive forbrugere annulleres for så vidt som det heri fastslås, at
(i)
støtte til el fra vedvarende energikilder i henhold til den tyske lov om forrang for vedvarende energikilder (lov om vedvarende energi af 28.10.2008 i den fra 1.1.2012 gældende ændrede affattelse — »EEG 2012«) herunder finansieringsmekanismen, og
(ii)
støtten til begrænsning af EEG-afgiften for energiintensive forbrugere (Særlig Godtgørelsesordning — BesAR) i henhold til § § 40 ff. i EEG 2012 i 2013 og 2014 udgør ulovlig statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, som er gennemført i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF.
—
Artikel 2, artikel 3, stk. 2, artikel 6, 7 og 8 i den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt der heri fastslås, at BesAR er uforenelig med det indre marked, og anordnes tilbagesøgning af støtten, og
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført syv anbringender.
1.
Den særlige godtgørelsesordning (BesAR) indeholder ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, da der ikke foreligger en begunstigelse. Kommissionen har med urette lagt til grund, at BesAR giver energiintensive forbrugere en støtteretlig fordel.
2.
EEG-afgiftsordningen og BesAR indeholder ikke statsstøtte, eftersom der ikke er tale om anvendelse af statslige midler. Ordningen vedrører udelukkende private midler. Den anfægtede afgørelse er ikke forenelig med Domstolens praksis, navnlig PreussenElektra-dommen.
3.
Kommissionen har med urette fastslået i begrundelsen, at BesAR har en selektiv karakter. Der foreligger dog ikke en afvigelse fra en relevant referenceordning. BesAR er under alle omstændigheder efter sin art og den indre opbygning af EEG 2012 begrundet.
4.
Kommissionen har begået en retlig fejl, idet den udelukkende har vurderet spørgsmålet, om BesAR kan godkendes, på grundlag af de nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
5.
Såfremt Kommissionen måtte nå til den opfattelse, at BesAR ikke udgør en støtte, der kan godkendes, vil en tilbagesøgning i hvert fald være ulovlig, da der er tale om »eksisterende støtte«.
6.
Desuden er en tilbagesøgning udelukket på grund af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der er til hinder for en tilbagesøgning. Navnlig har Kommissionen i en tidligere afgørelse fastslået, at EEG-ordningen ikke indeholder statsstøtte.
7.
Endvidere ville det være umuligt at gennemføre en tilbagesøgningsanordning for BesAR.
Full & Egal Universal Law Academy