27.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 138/66
Sag anlagt den 6. marts 2015 — Proforec mod Kommissionen
(Sag T-120/15)
(2015/C 138/85)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Proforec Srl (Recco, Italien) (ved advokaterne G. Durazzo, M. Mencoboni og G. Pescatore)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/39 af 13. januar 2015, der anfægtes af de grunde, der er anført i stævningen, som der fuldt ud henvises til, annulleres.
—
Som følge af annullationen gennemføres samtlige fornødne foranstaltninger med henblik på sletning af den beskyttede geografiske betegnelse »Foccacia di Recco col formaggio« i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. Såfremt nærværende søgsmål forkastes, tilpligtes hver part at betale sine egne omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ifølge sagsøgeren er den anfægtede gennemførelsesforordning rent faktisk til hinder for, at sagsøgeren kan fortsætte med at markedsføre sit produkt, på trods af, selskabet var indehaver af et varemærke, der var registreret lang tid inden tidspunktet for indgivelsen til Kommissionen af ansøgningen om beskyttelse, og på trods af, at det er ubestridt, at selskabet lovligt har markedsført sit produkt i Den Europæiske Union siden 2006, dvs. i mere end fem år.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1.
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343, s. 1)
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den anfægtede forordnings ikrafttræden ikke forudsætter nogen overgangsperiode til bortskaffelse af lager og emballage.
2.
Andet anbringende vedrører den selvmodsigende karakter af femte, sjette og syvende betragtning til den anfægtede forordning.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse påberåbt sig en selvmodsigende karakter af femte, sjette og syvende betragtning og en tilsneget beskyttelse også af en uansøgt oprindelsesbetegnelse, som kan medføre forveksling med hensyn til den geografiske betegnelse for hovedingrediensen.
3.
Tredje anbringende vedrører en fejlagtig og uberettiget fortolkning fra Kommissionens side af de faktiske omstændigheder.
—
Sagsøgeren har til dette punkt anført, at niende betragtning henviser til en påstået skade på de eksisterende produkter, idet sagsøgeren benægter, at en sådan påstået skade foreligger. Denne skade er imidlertid ikke en påstået skade, men en reel skade, og påstandene fra det ansøgende konsortium ville have indebåret en konkurrencebegrænsende adfærd, der retsstridigt kunne forvolde skade på de eksisterende konkurrenter på markedet ved at krænke deres erhvervede rettigheder på grund af Kommissionens magtmisbrug.
4.
Fjerde anbringende vedrører fortabelse af den midlertidige beskyttelse.
—
Sagsøgeren har til dette punkt gjort gældende, at 10. betragtning til den anfægtede forordning indeholder en fejlagtig angivelse af de faktiske omstændigheder, for så vidt som den midlertidige nationale beskyttelse i Italien er bortfaldet som følge af manglede vedtagelse af en egenkontrolplan vedrørende varespecifikationen.
5.
Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 7, litra e), i forordning nr. 1151/2012.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den anfægtede forordning ved at forbyde dybfrysning og konserveringsteknikker lovliggør det ansøgende konsortiums ulovlige adfærd i strid med EU-retten og varernes og tjenesteydelsernes fri bevægelighed med en deraf følgende urigtig gengivelse fra Kommissionens side af den faktiske rækkevidde af den varespecifikation, der er nævnt i 11. og 12. betragtning til forordningen, og Kommissionen tilsidesatte således klart forordning nr. 1151/2012.
Full & Egal Universal Law Academy