11.5.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 155/36
Sag anlagt den 26. marts 2015 — Italien mod Kommissionen
(Sag T-135/15)
(2015/C 155/43)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Den Italienske Republik (ved statsadvokat C. Colelli og G. Palmieri, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 16. januar 2015 nr. 2015/103 (meddelt under nr. C(2015) 53 final) om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den er omfattet af nærværende søgsmål.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har navnlig bestridt følgende:
(a)
Afgørelsens afsnit, hvori der efter afslutningen af undersøgelse EX/2010/010 om sukkersektoren foretages en finansiel korrektion på 9 0 4 98 735,16 EUR angående regnskabsårene 2007, 2008 og 2009 på grundlag af en fastslået »fejlagtig fortolkning af sukkerproduktionen«.
(b)
Afgørelsens afsnit, hvori der efter afslutningen af undersøgelse CEB/2011/090 om fremmende foranstaltninger bl.a. blev foretaget en finansiel korrektion på 1 6 07 275,90 EUR for »betalingsforsinkelser« for regnskabsåret 2010.
(c)
Afgørelsens afsnit, hvori der efter afslutningen af undersøgelse LA/2009/006, om foranstaltningen »handlinger til oplysning og fremme af landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande«, bl.a. blev foretaget en finansiel korrektion på 1 1 98 831,03 EUR, for »betalingsforsinkelser«.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.
1.
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 31, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1), samt af medlemsstatens ret til kontradiktion.
2.
Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT L 171, s. 60), om tilsidesættelse af Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 58, s. 42), Kommissionens forordning (EF) nr. 968/2006 af 27. juni 2006 om de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab (EUT L 176, s. 32), og om en tilsidesættelse af Domstolens dom af 14. november 2013, der blev afsagt i de forenede sager C-187/12, C-188/12 og C-189/12, SFIR m.fl. (EU:C:2013:737).
3.
Tredje anbringende om en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om ne bis in idem og af forpligtelsen til loyalt samarbejde.
4.
Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 31, stk. 3, andet punktum, i forordning nr. 1290/2005, af artikel 11, stk. 3, andet punktum, og af kapitel 3 i forordning nr. 885/2006, og en tilsidesættelse af Kommissionens retningslinjer, som er fastsat i dokument nr. VI/5330/97.
5.
Femte anbringende om en tilsidesættelse af artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 883/2006, samt om at der i nærværende sag foreligger ulige behandling og en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.
6.
Sjette anbringende om en tilsidesættelse af artikel 20 i forordning nr. 501/2008, af den berettigede forventning og af princippet om, at medlemsstaterne kan pålægges finansielle korrektioner.
Full & Egal Universal Law Academy