13.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 228/17
Sag anlagt den 20. marts 2015 — Evropaïki Dynamiki mod Parlamentet
(Sag T-136/15)
(2015/C 228/20)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne I. Ampazis og M. Sfyri)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Parlamentets vicepræsidents afgørelse (302534) af 13. februar 2015, hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter vedrørende alle indkaldelser af tilbud vedrørende alle dele af udbud nr. ITS08 — eksterne tjenesteydelser for IT-ydelser 2008S/149-199622 (i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter), og som bekræfter den af generalsekretæren for Europa-Parlamentet trufne afgørelse af 18. december 2014, annulleres.
—
Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger og øvrige udgifter i forbindelse med dette søgsmål, også selv om sagsøgeren ikke får medhold.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Sagsøgeren gør for det første gældende, at Parlamentet har tilsidesat artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 (1), eftersom det ikke foretog en individuel vurdering af de ønskede dokumenter, og gav afslag på selv delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter.
2.
For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at de af Parlamentet anførte begrundelser vedrørende beskyttelsen af den offentlige sikkerhed, privatlivets fred, en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser og beslutningsprocessen skal forkastes som ugrundede.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
Full & Egal Universal Law Academy