8.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 190/18
Sag anlagt den 27. marts 2015 — EFB mod Kommissionen
(Sag T-150/15)
(2015/C 190/22)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: European Federation of Biotechnology (EFB) (Liège, Belgien) (ved advokaterne M. Troncoso Ferrer og S. Moya Izquierdo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 39 316,54 EUR.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med denne påstand har sagsøgeren anmodet Retten om at fastslå, at Europa-Kommissionen har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til kontrakten af 23. december 2005 vedrørende projektet for European Action for Global Life science — Health Programme med referencen LSSP-CT-2005-512135 (herefter »kontrakten«) og fremsat påstand om betaling af det endelige beløb på 39 316,54 EUR.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
1.
Første anbringende vedrører et åbenbart fejlagtigt skøn med hensyn til flere støtteberettigede omkostninger, hvilket udgør en fejl i forbindelse med bedømmelsen af beviserne i strid med artikel 1315 i den belgiske code civil
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at debetnotaen, der er udstedt af Europa-Kommissionen, er baseret på konklusionerne i den endelige revisionsrapport, men at den bedømmelse, som Europa-Kommissionens revisorer har gennemført for at udstede denne rapport, var ukorrekt med hensyn til flere omkostninger, navnlig personaleudgifter og omkostninger til visse begivenheder. Europa-Kommissionen udstedte derfor en debetnota baseret på ukorrekte antagelser, og den undlod at føre bevis for de faktiske omstændigheder til støtte for sine påstande, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 1315 i den belgiske code civil og dermed af de kontraktlige forpligtelser.
2.
Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel II.20 og II.6 i kontraktens almindelige betingelser samt artikel 1347 i den belgiske code civil, idet Europa-Kommissionen uberettiget fastslog, at udgifter til arbejde udført af visse medlemmer af personalet ikke var støtteberettigede, fordi disse medlemmer ikke havde en gyldig ansættelseskontrakt med sagsøgeren
3.
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 1134 i den belgiske code civil og princippet om, at kontrakterne skal gennemføres i god tro
—
Sagsøgeren har bl.a. gjort gældende, at sagsøgeren ikke fik mulighed for at forsvare sig og forklare Europa-Kommissionen enhver misforståelse eller mindre fejl, som er opstået hos sagsøgeren under kontraktens gennemførelse, at den enorme finansielle forskel mellem det første udkast til revisionsrapporten og den endelige revisionsrapport viser en tydelig mangel på korrekthed og forsigtighed, og at de mange fejlberegninger og unøjagtigheder i tallene i hele den endelige revisionsrapport har gjort det vanskeligt for sagsøgeren at forstå de beskyldninger, som Europa-Kommissionen har fremsat.
4.
Fjerde anbringende vedrører Europa-Kommissionens manglende begrundelse for at afvise at godtgøre nogle omkostninger
5.
Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at Europa-Kommissionen accepterede den omstændighed, at sagsøgeren blev assisteret af en anden retlig enhed og derfor skabte den en berettigede forventning om, at omkostningerne, forbundet med dette forhold ville være fuldt ud støtteberettiget
6.
Sjette anbringende vedrører manglende klarhed i de regler, der finder anvendelse på sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (herefter »RP6«)
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at det følger af artikel 1162 i den belgiske code civil, at i tilfælde af tvivl om fortolkningen af en aftale fortolkes aftalen til ulempe for den, der har affattet aftalen, og til fordel for den, som forpligtelsen påhviler. De kontraktlige regler, der finder anvendelse på RP6, følger af »standard« klausuler, som er fastsat af Europa-Kommissionen, og som sagsøgeren ikke havde noget andet valg end at tiltræde, hvorved sagsøgeren blev den part, som påtog sig forpligtelsen. Denne situation og den omstændighed, at reglerne giver anledning til åbenlyse fortolkningsproblemer, hvilket ses af det høje antal af retssager herom for Retten, berettiger, at tvivlen må komme sagsøgeren til gode. Fortolkningsbestemmelsen i artikel 1162 i den belgiske code civil gør det muligt for en ret at fortolke de dårligt formulerede eller tvetydige bestemmelser imod deres ophavsmand, dvs. Kommissionen.
Full & Egal Universal Law Academy