13.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 228/18
Sag anlagt den 7. april 2015 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen
(Sag T-165/15)
(2015/C 228/22)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Ryanair Ltd (Dublin, Irland) og Airport Marketing Services Ltd (Dublin) (ved advokaterne G. Berrisch, E. Vahida og G. Metaxas-Maranghidis og solicitor B. Byrne)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Artikel 1, stk. 1 og 2, og (for så vidt som disse vedrører artikel 1, stk. 1 og 2) artikel 3, 4 og 5 i Europa-Kommissionens afgørelse af 23. juli 2014 i statsstøttesag SA.22614, der fastslog, at Ryanair og Airport Marketing Services havde modtaget ulovlig statsstøtte fra Chambre de Commerce et d'Industrie de Pau-Béarn, som var uforenelig med det indre marked, annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres det gældende, at afgørelsen tilsidesætter artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om god forvaltningsskik og sagsøgernes ret til forsvar, idet Kommissionen undlod at give sagsøgerne aktindsigt i undersøgelsens sagsakter og undlod at give dem mulighed for effektivt at gøre deres synspunkter gældende.
2.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen med urette tilregnede staten de omhandlede foranstaltninger.
3.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen fejlagtigt nægtede at lægge en sammenlignende analyse til grund, hvilket ville have ført til en konstatering af, at der ikke forelå statsstøtte til fordel for sagsøgerne. Subsidiært gøres det gældende, at Kommissionen undlod at tilkende markedsføringstjenesterne en passende værdi, med urette forkastede rationalet bag lufthavnens beslutning om at købe sådanne ydelser, fejlagtigt forkastede den mulighed, at en del af markedsføringstjenesterne kunne være blevet købt til formål af almen interesse, undlod at bedømme markedsføringsaftalerne ud fra lufthavnsejerens og lufthavnsoperatørens synspunkter om en separat markedsøkonomisk aktør, støttede sine konklusioner på ufuldstændige og uhensigtsmæssige data ved sin beregning af lufthavnens indtjening, anvendte en urimeligt kort tidshorisont, med urette udelukkende støttede sin vurdering på aftalte ruter og så bort fra de netværkseksternaliteter, som lufthavnen kunne forvente at opnå ved sin forbindelse med Ryanair. Selv hvis der var en fordel for sagsøgerne, har Kommissionen under alle omstændigheder ikke påvist, at fordelen var selektiv.
4.
Med det fjerde anbringende gøres det subsidiært gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, og artikel 108, stk. 2, TEUF, idet Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn og begik en retlig fejl ved at fastslå, at støtten til Ryanair og AMS var lig med Pau lufthavns samlede marginale tab i stedet for den faktiske fordel for Ryanair og AMS. Kommissionen burde have undersøgt, i hvilket omfang den angivelige fordel faktisk var blevet videregivet til Ryanairs passagerer. Endvidere undlod Kommissionen at kvantificere den mulige konkurrencefordel, som Ryanair måtte have nydt via Pau lufthavns betalingsstrømme vedrørende priser, der (angiveligt) var mindre end omkostningerne. Endelig undlod Kommissionen at give en passende forklaring på, hvorfor tilbagesøgning af det i afgørelsen angivne støttebeløb var nødvendigt for at sikre genetableringen af omstændighederne før tildelingen af støtten.
Full & Egal Universal Law Academy