6.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 221/24
Sag anlagt den 23. april 2015 — Intercon mod Kommissionen
(Sag T-206/15)
(2015/C 221/33)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Intercon Sp. z o.o. (Łódź, Polen) (ved advokat B. Eger)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at de midler, som Europa-Kommissionen har udbetalt til sagsøgeren for dennes deltagelse i projektet i forbindelse med kontakt VPH2- 224635, udgør støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel II.14 i kontraktens almindelige bestemmelser, og at sagsøgeren derfor ikke er forpligtet til at tilbagebetale de nævnte midler.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Gennemførelsen af den anfægtede afgørelse udsættes.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende, hvormed sagsøgeren har gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om gensidig loyalitet mellem aftalepartnere og princippet om en erhvervsdrivendes tillid til Kommissionen.
—
Kommissionen har ikke taget de bemærkninger og dokumenter, som modtageren har fremlagt med skrivelse af 14. august 2014, i betragtning. Kommissionen har i denne sammenhæng påberåbt sig artikel 22.II.5 i bilag II til kontrakten, der giver den beføjelse til at se bort fra udtalelser og dokumentation, der er indleveret for sent. En fremgangsmåde var dog i betragtning af den omstændighed, at Kommissionen selv har opfordret modtageren til at fremsætte yderligere bemærkninger, ikke retmæssig. I denne situation udgør den omstændighed, at der helt ses bort fra den nye dokumentation og de nye bemærkninger, en åbenbar tilsidesættelse af princippet om gensidig loyalitet mellem aftalepartnere og princippet om en erhvervsdrivendes tillid til Kommissionen.
Full & Egal Universal Law Academy