Sag T-210/15: Sag anlagt den 24. april 2015 — Deutsche Telekom mod Kommissionen
C2702015DA2820120150424DA0036282303
Sag anlagt den 24. april 2015 — Deutsche Telekom mod Kommissionen
(Sag T-210/15)2015/C 270/36Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Deutsche Telekom AG (Bonn, Tyskland) (ved advokaterne A. Rosenfeld og O. Corzilius)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse af 17. februar 2015 vedrørende sagsøgerens begæring om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (sag GESTDEM 2014/4555) erklæres ugyldig.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har begæret aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag i henhold til artikel 102 TEUF om misbrug af dominerende stilling.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.
1.
Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 1 ) og af begrundelsespligten
—
Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at Kommissionen med urette undlod at undersøge den specifikke undtagelse vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen og dens begrænsende forudsætninger, selv om denne bestemmelse udtrykkeligt regulerer et tilfælde som det foreliggende vedrørende en anmodning om udlevering af dokumenter efter afslutningen af beslutningsprocessen. Endvidere har Kommissionen ikke begrundet denne fremgangsmåde.
2.
Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, første og tredje led, i forordning nr. 1049/2001, henset til, at undtagelserne ikke finder anvendelse
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen på grundlag af en generel formodning med urette fandt, at undtagelsen med henblik på beskyttelse af tredjemands forretningsmæssige interesser og formålet med undersøgelser skulle finde anvendelse i forhold til dokumenter i en afsluttet beslutningsproces. Derved tilsidesatte Kommissionen forpligtelsen til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af de dokumenter, der er omfattet af aktindsigtsbegæringen.
3.
Tredje anbringende: Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, idet der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de omhandlede oplysninger
—
I forbindelse med dette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter. Denne mere tungtvejende interesse består i fremme af god forvaltningspraksis, gennemførelse af overensstemmelsesforanstaltninger, undersøgelse af mulige erstatningsansvar samt retlig prøvelse af forvaltningens handlinger. Sagsøgeren er af den opfattelse, at denne uden adgang til dokumenterne ikke har nogen mulighed for at prøve Kommissionens forvaltningsmæssige handlinger i forhold til sig.
4.
Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1049/2001 på grund af manglende rådføring med tredjemand.
—
Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at Kommissionen har begået en retlig fejl, idet den ikke rådførte sig med tredjemand med henblik på videregivelse af dokumenter, der vedrørte denne.
5.
Femte anbringende: Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, idet der ikke blev givet delvis aktindsigt
—
I forbindelse med dette anbringende er det anført, at Kommissionen med urette gav afslag på delvis aktindsigt.
6.
Sjette anbringende: Tilsidesættelse af primær ret på grund af krænkelse af den grundlæggende ret til aktindsigt i dokumenter i henhold til artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og af påbuddet om åbenhed i henhold til artikel 15, stk. 3, TEUF
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at retten til aktindsigt i de ønskede dokumenter (subsidiært) kan udledes og tildeles direkte af primær ret. Et fuldstændigt afslag på aktindsigt udgør et uforholdsmæssigt indgreb i den grundlæggende ret til aktindsigt efter artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Fortolkningen af forordning nr. 1049/2001 skal ske i lyset af betydningen af denne grundlæggende ret og det i artikel 15, stk. 3, TEUF forankrede påbud om åbenhed.
7.
Syvende anbringende: Tilsidesættelse af artikel 8 i forordning nr. 1049/2001 på grund af manglende hensyntagen til fristerne
—
Sagsøgeren har i forbindelse med dette anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat de fastsatte frister, idet den ikke behandlede den genfremsatte begæring om aktindsigt inden for de fastsatte frister og flere gange uden begrundelse forlængede fristerne.
( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
Full & Egal Universal Law Academy