22.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 205/38
Appel iværksat den 27. april 2015 af Claudio Necci til prøvelse af Personalerettens kendelse af 25. marts 2015 i sag F-5/15, Necci mod Kommissionen
(Sag T-211/15 P)
(2015/C 205/51)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Claudio Necci (Auderghem, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellantens påstande
—
Personalerettens kendelse af 25. marts 2015 i sag F-5/15 (Necci mod Kommissionen) ophæves.
—
Sagen hjemvises til Personaleretten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.
1.
Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til effektiv domstolsprøvelse, idet Personaleretten afviste den af sagsøgeren iværksatte appel fra realitetsbehandling pga. en formmangel, som Personaleretten fejlagtigt kvalificerede som«åbenbar«.
2.
Det andet anbringende vedrører en retlig fejl begået af Personaleretten, for så vidt som den fastslog, at fristen for at indbringe en klage i henhold til vedtægtens artikel 90 begyndte at løbe fra modtagelsen af forslaget om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, og ikke fra den ansattes accept af forslaget.
Full & Egal Universal Law Academy