27.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 245/35
Sag anlagt den 21. maj 2015 — Ferrovial m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-252/15)
(2015/C 245/41)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøgere: Ferrovial, SA (Madrid, Spanien), Ferrovial Servicios, SA (Madrid, Spanien) og Amey UK plc (Oxford, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne M. Muñoz Pérez og M. Linares Gil)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse af 15. oktober 2014 i sag nr. K (2014) 7280 vedrørende statsstøtte SA 35550 (13/C) (ex 13/NN) (ex 12/CP) ydet af Spanien annulleres.
—
Subsidiært annulleres nævnte afgørelses artikel 4, stk. 2.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den afgørelse, som anfægtes i den foreliggende sag, er den samme som i sag T-826/14, Spanien mod Kommissionen og sag T-12/15, Banco de Santander og Santusa mod Kommissionen.
Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet fremsat fem anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 296 TEUF på grund af en manglende begrundelse.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom den omhandlede foranstaltning efter sagsøgernes opfattelse ikke har de egenskaber, der kendetegner begrebet statsstøtte.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 108, stk. 3, TEUF, artikel 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af [artikel 93 EF] og artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 794/2004 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 659/1999, eftersom den omhandlede foranstaltning ikke udgør ny, ulovlig og uforenelig støtte.
4.
Fjerde anbringende, hvorefter artikel 4, stk. 2, i den tredje afgørelse er ugyldig, idet der foreligger en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999, eftersom påbuddet om tilbagesøgning i afgørelsen ikke er begrænset i samme omfang, som det var i de to første afgørelser (erhvervelser før den 21.12.2007).
5.
Femte anbringende, hvorefter artikel 4 i den tredje afgørelse (påbud om tilbagesøgning)er ugyldig, idet der foreligger en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999, idet indirekte operationer forud for den 10. marts 2005 ikke er undtaget fra påbuddet om tilbagesøgning.
Full & Egal Universal Law Academy