27.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 245/36
Sag anlagt den 21. maj 2015 — Sociedad General de Aguas de Barcelona mod Kommissionen
(Sag T-253/15)
(2015/C 245/42)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Sociedad General de Aguas de Barcelona, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat J. de Juan Casadevall)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
Subsidiært, i det tilfælde, at den første påstand forkastes, annulleres den anfægtede afgørelse, for så vidt som tilbagesøgningspålægget ikke er begrænset til de indirekte erhvervelser, der er foretaget efter den 21. december 2007, og retten til at være fuldstændigt omfattet af skattefordelen i hele den periode, der er fastsat i artikel 12, stk. 5, i kongeligt lovdekret 4/2004 af 5. marts 2005 om vedtagelse af den omarbejdede lov om selskabsbeskatning, ikke anerkendes.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den afgørelse, der anfægtes i denne sag, er den samme som i sag T-12/15, Banco de Santander og Santusa mod Kommissionen, og sag T-252/15, Ferrovial SA m.fl. mod Kommissionen.
De påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter svarer til dem, der allerede er gjort gældende i disse sager.
Det gøres navnlig gældende, at der foreligger en retlig fejl ved anvendelsen af betingelsen om selektivitet, magtfordrejning og en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.
Full & Egal Universal Law Academy