27.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 245/37
Sag anlagt den 22. maj 2015 — Telefónica mod Kommissionen
(Sag T-256/15)
(2015/C 245/44)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Telefónica, S.A. (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. Ruiz Calzado og J. Domínguez Pérez)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelsens artikel 1 annulleres.
—
Afgørelsens artikel 4, stk. 1, annulleres, for så vidt som den pålægger Kongeriget Spanien at afskaffe den støtteordning, der er omhandlet i artikel 1.
—
Afgørelsens artikel 4, stk. 2-5, annulleres, for så vidt som de pålægger Kongeriget Spanien at tilbagesøge den af Kommissionen fastlagte statsstøtte.
—
Subsidiært begrænses den tilbagesøgningspligt, som følger af afgørelsens artikel 2, stk. 4, under de samme betingelser som dem, der er fastsat i den første og den anden afgørelse.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den afgørelse, som anfægtes i den foreliggende sag, er den samme som i sag T-12/15, Banco de Santander og Santusa mod Kommissionen og sag T-252/15 Ferrovial, SA m.fl. mod Kommissionen.
Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter svarer til dem, som er blevet påberåbt i disse sager.
Det gøres navnlig gældende, at Kommissionen begik retlige fejl og anlagde ukorrekte skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder i forbindelse med dens undersøgelse af DGT'’s konsultation, idet den fandt, at der var tale om en ny foranstaltning, der kunne udgøre statsstøtte, og idet den anførte, at de to første afgørelser ikke omfattede en eventuel anvendelse af den omhandlede foranstaltning på erhvervelse af indirekte kapitalandele.
Full & Egal Universal Law Academy