24.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 279/36
Sag anlagt den 28. maj 2015 — Novartis Europharm mod Kommissionen
(Sag T-269/15)
(2015/C 279/45)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Novartis Europharm Ltd (Camberley, Det Forenede Kongerige) (ved advokat C. Schoonderbeek)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2015) 1977 final af 18. marts 2015, hvorved Pari Pharma fik tildelt en markedsføringstilladelse for det humanmedicinske lægemiddel »Vantobra — tobramycine«.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende om, at Europa-Kommissionens afgørelse er ulovlig, da den udgør en tilsidesættelse af Novartis Europharm Ltd.’s eksklusive ret på markedet for lægemidler til sjældne sygdomme for dets produkt TOBI Podhaler i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 141/2000 (1), idet perioden for den eksklusive ret på markedet lægemidler til sjældne sygdomme endnu ikke er udløbet, mens betingelserne for at tillade en undtagelse hertil i henhold til samme forordnings artikel 8, stk. 3, ikke er opfyldt.
2.
Andet anbringende om, at Europa-Kommissionens afgørelse ligeledes er ulovlig, idet den ikke indeholder en begrundelse som krævet i medfør af artikel 296 TEUF og artikel 81, stk. 1, i forordning (EF) nr. 726/2004 (2).
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16.12.1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18, 22.1.2000, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136, 30.4.2004, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy