27.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 245/43
Sag anlagt den 2. juni 2015 — Hamas mod Rådet
(Sag T-289/15)
(2015/C 245/52)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Hamas (Doha, Qatar) (ved advokat L. Glock)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse (FUSP) 2015/521 af 26. marts 2015 om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2014/483/FUSP, annulleres, for så vidt som den vedrører Hamas (herunder Hamas-Izz-al-Din-al-Quassem).
—
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 af 26. marts 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014, annulleres, for så vidt som den vedrører Hamas (herunder Hamas-Izz-al-Din-al-Quassem).
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931 (1), for så vidt som de nationale afgørelser, Rådet har påberåbt sig, ikke opfylder de betingelser, der i henhold til nævnte artikel kræves med henblik på, at de kan anses for at være afgørelser vedtaget af en kompetent myndighed.
2.
Andet anbringende om fejl med hensyn til de faktiske omstændigheder, idet de væsentligste de faktiske omstændigheder, som Rådet har henvist til, ikke er underbygget af beviser.
3.
Tredje anbringende om et urigtigt skøn med hensyn til, om organisationen Hamas har karakter af terroristgruppe.
4.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om ikke-indgriben, der er til hinder for, at Hamas, som er en lovlig politisk bevægelse, der har vundet de organiserede valg i Palæstina og udgør den centrale del af den palæstinensiske regering, kan anses for at være en terrorenhed.
5.
Femte anbringende om Rådets tilsidesættelse af begrundelsespligten.
6.
Sjette anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse under den nationale fase.
7.
Syvende anbringende om tilsidesættelse af ejendomsretten, for så vidt som indefrysningen af sagsøgerens midler udgør et ubegrundet indgreb i sagsøgerens ejendomsret.
(1) Rådets fælles holdning af 27.12.2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344, s. 93).
Full & Egal Universal Law Academy