3.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 254/20
Sag anlagt den 8. juni 2015 — Nova mod Kommissionen
(Sag T-299/15)
(2015/C 254/23)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Nova Onlus Consorzio nazionale di cooperative sociali — Soc. coop. (Trani, Italien) (ved advokaterne M. Astolfi og M. Petrucci)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Principalt:
—
Det fastslås og erklæres, at kontraktforpligtelserne fastsat i Grant Agreement nr. HOME/2011/PPRS/AG/2176 Abac No. 30-CE-0495809/00-94 er tilsidesat fuldt ud, og dermed:
—
Fastslås sagsøgerens ret til at tilbageholde beløbet på 80 242,78 EUR, som allerede er modtaget inden for rammerne af »pre-financing payment«, og som nu er genstand for den debitnota, som Europa-Kommissionen — Directorate General Migration and Home Affairs — Directorate E: Migration and Security Funds — Unit E2: Asylum, Migration and Integration Fund — HOME E2/FL/2015, prot 1520007 af 1. april 2015 vedrørende »HOME/2011/PPRS/AG/2176 TORRE — Transnational Observatory for Refugee’s Resettlement in Europe nr. 3241503771« har udstedt for at tilbagesøge det nævnte beløb.
—
Pålægges Europa-Kommissionen at betale det fortsat skyldige beløb på 52 146,36 EUR som »final payment«, med tillæg af renter for forsinket betaling, der beregnes indtil opfyldelsen i henhold til Grant Agreements artikel II.16.3, og af de af sagsøgeren afholdte sagsomkostninger.
Subsidiært:
—
Annulleres anordningen fra Europa-Kommissionen — Directorate General Migration and Home Affairs — Directorate E: Migration and Security Founds — Unit E2: Asylum, Migration and Integration Fund — HOME E2/FL/2015, prot. 1520007 af 1. april 2015 vedrørende »HOME/2011/PPRS/AG/2176 TORRE — Transnational Observatory for Refugee’s Resettlement in Europe — debitnota nr. 3241503771« om tilbagesøgning af 80 242,78 EUR og enhver forudgående, forudsætningsvis og/eller efterfølgende akt.
—
Tilpligtes Kommissionen at betale det endnu skyldige beløb, svarende til 52 146,36 EUR for gennemførelsen af Grant Agreement nr. HOME/2011/PPRS/AG/2176 Abac Nr. 30-CE-0495809/00-94 som »final payment« med tillæg af renter for forsinket betaling, der beregnes indtil opfyldelsen i henhold til Grant Agreements artikel II.16.3, og af de af sagsøgeren afholdte sagsomkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Første anbringende vedrørende den manglende opfyldelse af betalingen af det skyldige beløb og af forpligtelserne i henhold til G. A.’s artikel II.15.4
—
Det gøres i den forbindelse gældende, at der er sket en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet i forhold til Kommissionens adfærd samt af gennemsigtighedsprincippet, af princippet om upartiskhed og af princippet om, at den uafhængige syn- og skønsmand skal være udenforstående.
2.
Andet anbringende om en tilsidesættelse af forpligtelserne til objektiv vurdering af resultatet i forhold til Grant Agreements Annex I — LogFrame, og i forhold til grænserne for nedsættelse af beløbet som omhandlet i Grant Agreements artikel II.17.5 og af sanktionernes grænser i henhold til artikel II.12
—
Det gøres i den forbindelse gældende, at Kommissionen har været delagtig i den manglende opnåelse af resultaterne, at der er sket en uberettiget berigelse af Kommissionen, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik i forbindelse med vurderingen af projektets formål og i betragtning af Kommissionens eget faktiske bidrag samt en tilsidesættelse af princippet om overholdelse af væsentlige formforskrifter.
3.
Tredje anbringende om en generel tilsidesættelse af kontraktforpligtelserne
—
Det gøres i den forbindelse gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af princippet om loyalt samarbejde, af princippet om retten til forsvar i forhold til Kommissionens adfærd under proceduren for kontrol og tilbagesøgning samt af artikel 42, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4.
Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til artikel II.14
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning vedrørende støtteberettigelsen af omkostningerne til personaler og til forskningsaktiviteter.
Full & Egal Universal Law Academy