Sag T-309/15 P: Appel iværksat den 5. juni 2015 af CW til prøvelse af Personalerettens dom af 26. marts 2015 i sag F-124/13, CW mod Parlamentet
C2702015DA3710120150605DA0046371371
Appel iværksat den 5. juni 2015 af CW til prøvelse af Personalerettens dom af 26. marts 2015 i sag F-124/13, CW mod Parlamentet
(Sag T-309/15 P)2015/C 270/46Processprog: engelsk
Parter
Appellant: CW (Bruxelles, Belgien) (ved advokat C. Bernard-Glanz)
Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet
Appellantens påstande
—
Appellen antages til realitetsbehandling.
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Den anfægtede afgørelse og afgørelsen om afslag på klagen annulleres.
—
Appellanten tilkendes skadeserstatning.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende om, at Personaleretten har foretaget en urigtig gengivelse af beviserne og har begået en retlig fejl ved at fastslå, at ansættelsesmyndigheden i afgørelsen om afslag på klagen tilstræbte at godkende indholdet af afgørelsen om afslag på bistand.
2.
Andet anbringende om, at Personaleretten har foretaget en urigtig gengivelse af beviserne og har begået en retlig fejl ved at lægge til grund, at Parlamentet ikke anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved dets valg af foranstaltninger og midler i forbindelse med anvendelsen af vedtægtens artikel 24.
Full & Egal Universal Law Academy