10.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 262/36
Sag anlagt den 22. juni 2015 — GSA og SGI Security mod Parlamentet
(Sag T-321/15)
(2015/C 262/49)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Gruppo Servizi Associati SpA (GSA) (Rom, Italien) og Security Guardian’s Institute (SGI Security) (Bierges, Belgien) (ved advokat E. van Nuffel d’Heynsbroeck)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgernes påstande
—
Parlamentets afgørelse, der blev meddelt den 12. juni 2015, og hvori det tilbud fra Gruppo Servizi Associati s.p.a. og Security Guardian’ s Institute s.a., som blev afgivet i udbudsproceduren EP/DGSAFE/UIB/SER/2014-014 om tjenesteydelser omfattende brandbeskyttelse, assistance til personer og ekstern overvågning i og omkring Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles blev erklæret uforenelig, annulleres.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og lighedsprincippet, for så vidt som Parlamentet uberettiget stillede krav om, at alle medlemmerne af den økonomiske sammenslutning, skulle have en godkendelse i henhold til lov af 10. april 1990 om privat og særlig sikkerhed, hvorved alle de medlemmer af sammenslutningen, som ikke skulle udføre de pågældende ydelser, var omfattet.
2.
Andet anbringende, der er fremsat subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af den fri udveksling af tjenesteydelser og de under ligheds- og proportionalitetsprincippet liggende principper, eftersom den betingelse om en godkendelse, der er fastsat i lov af 10. april 1990, gør deltagelse uforholdsmæssigt vanskelig eller endog umuliggør en sådan deltagelse for en virksomhed, hvis tilbud vedrører en tjenesteydelse, der ikke omfattes af denne lov, i udbudsproceduren.
Full & Egal Universal Law Academy