Sag T-344/15: Sag anlagt den 1. juli 2015 — Frankrig mod Kommissionen
C2702015DA3910120150701DA0049391402
Sag anlagt den 1. juli 2015 — Frankrig mod Kommissionen
(Sag T-344/15)2015/C 270/49Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Den Franske Republik (ved F. Alabrune, G. de Bergues, D. Colas og F. Fize, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse GESTDEM 2014/6046 af 21. april 2015 vedrørende den genfremsatte begæring om aktindsigt i dokumenter i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 5 i forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 1 ), som fastsætter, at en medlemsstat kan anmode en institution om ikke at give aktindsigt i et dokument, der hidrører fra denne stat, uden medlemsstatens forudgående samtykke.
2.
Andet anbringende, der påberåbes subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten for så vidt angår undladelsen af at anvende undtagelsen i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
3.
Tredje anbringende, der påberåbes mere subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, andet og tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen kunne have givet afslag på aktindsigt i de dokumenter, der var fremsendt af de franske myndigheder i forbindelse med proceduren i direktiv 98/34/EF ( 2 ), for så vidt som nævnte procedure udgør en undersøgelse i nævnte artikels forstand.
( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
( 2 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22.6.1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204, s. 37).
Full & Egal Universal Law Academy