Sag T-347/15: Sag anlagt den 18. juni 2015 — Uganda Commercial Impex mod Rådet
C2702015DA4010120150618DA0050401412
Sag anlagt den 18. juni 2015 — Uganda Commercial Impex mod Rådet
(Sag T-347/15)2015/C 270/50Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Uganda Commercial Impex (UCI) Ltd (Kampala, Uganda) (ved solicitors A. Meskarian, S. Zaiwalla, P. Reddy, K. Mittal og barrister R. Blakeley)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse (FUSP) 2015/620 ( 1 ) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/614 ( 2 ) annulleres, for så vidt som de vedrører UCI [herunder opførelsen af UCI under punkt b), nr. 9, i bilag til afgørelsen og forordningen].
—
Det fastslås, i det omfang det er nødvendigt, at artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 (som ændret) ikke finder anvendelse på UCI.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at Rådet har undladt at foretage en vurdering eller en tilstrækkelig uafhængig vurdering vedrørende UCI’s opførelse på listen, således som det var forpligtet til.
2.
Andet anbringende om, at Rådet under alle omstændigheder har begået et åbenbart urigtigt skøn og/eller, at UCI’s opførelse på listen er ulovlig, idet kriterierne for opførelse på listen ikke er opfyldt i UCI’s tilfælde.
3.
Tredje anbringende om, at UCI’s processuelle rettigheder, herunder navnlig sagsøgerens ret til forsvar og ret til effektiv domstolsbeskyttelse, er blevet tilsidesat, og at Rådet har undladt at give en tilstrækkelig begrundelse.
4.
Fjerde anbringende om, at UCI’s opførelse på listen under alle omstændigheder er en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder og proportionalitetsprincippet.
( 1 ) – Rådets afgørelse (FUSP) 2015/620 af 20.4.2015 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT L 102, 21.4.2015, s. 43).
( 2 ) – Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/614 af 20.4.2015 om gennemførelse af artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT L 102, 21.4.2015, s. 10).
Full & Egal Universal Law Academy