12.10.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 337/22
Sag anlagt den 15. juli 2015 — Greenpeace Energy m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-382/15)
(2015/C 337/23)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Greenpeace Energy eG (Hamburg, Tyskland), oekostrom AG für Energieerzeugung und -handel (Wien, Østrig), Stadtwerke Aalen GmbH (Aalen, Tyskland), Stadtwerke Bietigheim-Bissingen GmbH (Bietigheim-Bissingen, Tyskland), Stadtwerke Schwäbisch Hall GmbH (Schwäbisch Hall, Tyskland), Stadtwerke Tübingen GmbH (Tübingen, Tyskland), Stadtwerke Mühlacker GmbH (Mühlacker, Tyskland), Energieversorgung Filstal GmbH & Co KG (Göppingen, Tyskland), Stadtwerke Mainz AG (Mainz, Tyskland) og Stadtwerke Bochum Holding GmbH (Bochum, Tyskland) (ved advokaterne D. Fouquet og J. Nysten)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
I henhold til artikel 263, stk. 4, sammenholdt med stk. 1, TEUF antages sagen til realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.
—
Kommissionens afgørelse (EU) 2015/585 af 8. oktober 2014 om støtteforanstaltning SA.34947 (2013/C) (ex 2013/N), som Det Forenede Kongerige påtænker at tildele Hinkley Point C Nuclear Power Station, annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens fulde omkostninger, inklusive omkostninger til advokater og rejseomkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat otte anbringender.
1.
Første anbringende: Fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF som følge af en fejlagtig antagelse af eksistensen af en fælles interesse
Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen i forbindelse med prøvelsen sammenblandede de kriterier, der i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF, samt artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, skal tages i betragtning, og derved anvendte disse bestemmelser fejlagtigt. Kommissionen fastslog endvidere, at der forelå en fælles interesse i støtten til atomkraft, hvilket ikke er tilfældet. Kommissionen lagde også til grund, at der forelå en fælles interesse i forsyningssikkerheden, som i henhold til artikel 194 TEUF ganske vist udgør et af EU’s mål på energiområdet, men som imidlertid ikke kan opfyldes gennem opførelse og drift af det pågældende atomkraftværk.
2.
Andet anbringende: Fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF som følge af en fejlagtig antagelse om, at der forelå et markedssvigt
Det gøres herved gældende, at Kommissionen med urette fastslog, at der som følge af den formodede manglende mulighed for at finansiere atomkraftværket på finansmarkederne forelå et markedssvigt, hvorved den endvidere ikke tog hensyn til den omstændighed, at andre atomkraftværker, herunder dem, der anvender samme teknologi, klarer sig uden tilsvarende statsstøtte. Kommissionen har efter sagsøgerens opfattelse endvidere begået en fejl ved at fastslå, at en politisk afgørelse kan udgøre et markedssvigt.
3.
Tredje anbringende: Fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF som følge af en fejlagtig kvalificering af den anmeldte foranstaltning »Contract for Difference« som investeringsstøtte og anvendelse af et fejlagtigt bedømmelseskriterium
Sagsøgerne har inden for rammerne af det tredje anbringende gjort gældende, at såvel driftsstøtte som investeringsstøtte, henholdsvis forskellen mellem disse to instrumenter, er retligt tilstrækkeligt klart defineret. Kommissionen har med påstanden om, at forholdet kan sidestilles med investeringsstøtte, begået magtfordrejning ved at indføre en ny kategori og har følgelig anvendt et fejlagtigt bedømmelseskriterium.
4.
Fjerde anbringende: Fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF som følge af en antagelse om støttepakkens hensigtsmæssige karakter og tilskyndelseseffekt
Sagsøgerne har herved gjort gældende, at Kommissionen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af alternativerne til opførelse og drift af atomkraftværket i forhold til det påståede formål om forsyningssikkerhed. Kommissionen har endvidere alene foretaget en overfladisk undersøgelse af, hvorledes en virksomhed ville have handlet uden støtte. Kommissionens undersøgelse af hensigtsmæssigheden var følgelig fejlagtig og ufuldstændig.
5.
Femte anbringende: Fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF som følge af en undervurdering af de konkurrenceforvridninger, der fulgte af støtteforanstaltningen, og en overvurdering af støttepakkens positive virkninger
Sagsøgerne har endvidere kritiseret det forhold, at Kommissionen med urette fastslog, at der kunne bortses fra konkurrenceforvridningerne. Sagsøgerne har gjort gældende, at undersøgelser ville vise en større virkning på markedspriserne, end hvad Kommissionen fandt, således at det skal lægges til grund, at der foreligger en manglende hensyntagen til oplysninger henholdsvis en fejlagtig fortolkning af oplysningerne.
6.
Sjette anbringende: Tilsidesættelse af artikel 8 i direktiv 2009/72/EF (1), henholdsvis direktiv 2004/17/EF (2) og 2004/18/EF (3) som følge af godkendelse af støttepakken uden udbudsprocedure eller tilsvarende procedure
Sagsøgeren har hertil særligt gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt og i strid med sin tidligere afgørelsespraksis lagde til grund, at de udbudsretlige regler i det foreliggende tilfælde ikke fandt anvendelse. Kommissionen begik dermed magtfordrejning og foretog en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder, idet den så bort fra sammenligneligheden med talrige andre projekter. Kommissionen begik også magtfordrejning ved at sidestille den britiske regerings indkaldelse af interessetilkendegivelser med en procedure, der svarede til en udbudsprocedure.
7.
Syvende anbringende: Tilsidesættelse af de skærpede krav til begrundelsespligten og af kodeksen for god forvaltningsskik som følge af en ubegrundet og usammenhængende handlemåde
Sagsøgerne har inden for rammerne af dette anbringende i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen ved flere lejligheder er gået imod sin egen afgørelsespraksis uden at give overbevisende grunde dertil.
8.
Ottende anbringende: Tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og kodeksen for god forvaltningsskik som følge af generel manglende overholdelse af begrundelsespligten
Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig beskrivelse af støtteforanstaltningernes metode, eftersom Kommissionen lagde til grund, at der snarere var tale om en investeringsstøtte end en driftsstøtte, og generelt sammenblandede de forskellige oplysninger. Kommissionen foretog heller ikke en fastlæggelse af støtteforanstaltningernes samlede beløb og foretog ikke i tilstrækkeligt omfang en vurdering af en eventuel kumulation. Begrundelsen for antagelsen om, at der forelå en fælles interesse, hhv. et markedssvigt, og begrundelsen vedrørende rimeligheden opfylder efter sagsøgernes opfattelse ikke kravene til en begrundelse.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13.7.2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211, s. 55).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 134, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).
Full & Egal Universal Law Academy