12.10.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 337/26
Appel iværksat den 28. juli 2015 af Jaana Pohjanmäki til prøvelse af Personalerettens dom af 18. maj 2015 i sag F-44/14, Pohjanmäki mod Rådet
(Sag T-410/15 P)
(2015/C 337/27)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Jaana Pohjanmäki (Bruxelles, Belgien) (ved advokat M. Velardo)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union
Appellantens påstande
—
Dom afsagt af Personaleretten den 18. maj 2015 i sag F-44/14 ophæves, og Retten træffer selv afgørelse i sagen.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Personaleretten.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat otte anbringender.
1.
Første anbringende vedrører en retlig fejl og en urigtig gengivelse af sagens faktiske omstændigheder og beviser samt en tilsidesættelse af retten til forsvar, for så vidt som sammenligningen af appellantens fortjenester ikke er blevet foretaget grundigt og under hensyntagen til ligebehandlingsprincippet.
2.
Andet anbringende vedrører en retlig fejl og en urigtig gengivelse af sagens faktiske omstændigheder og beviser, for så vidt som medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Forfremmelse ikke fik kendskab til appellantens bedømmelsesrapporter i referenceperioden.
3.
Tredje anbringende vedrører en retlig fejl begået af Personaleretten, idet denne fandt, at appellantens fortjenester var blevet sammenlignet med fortjenester for tjenestemænd med lingvistopgaver.
4.
Fjerde anbringende vedrører en retlig fejl begået af Personaleretten, idet denne fandt, at ansættelsesmyndigheden med rette havde foretaget en fornyet behandling af appellantens situation.
5.
Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om parternes processuelle ligestilling, for så vidt som visse betydningsfulde aspekter af retssagen ikke blev behandlet.
6.
Sjette anbringende vedrører en retlig fejl, idet Personaleretten gav medhold i Rådets påstand om, at appellantens fortjeneste ikke var af et vedvarende højt niveau.
7.
Syvende anbringende vedrører en retlig fejl og en urigtig gengivelse af sagens beviser, idet Personaleretten fandt, at appellantens ansvarsniveau var blevet vurderet i henhold til artikel 45 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.
8.
Ottende anbringende vedrører en retlig fejl, idet Personaleretten fandt, at Rådet supplerede begrundelsen under retsmødet, selv om Rådet i virkeligheden foretog en reel erstatning af begrundelsen.
Full & Egal Universal Law Academy