3.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 363/39
Sag anlagt den 10. august 2015 — Petrov m.fl. mod Europa-Parlamentet
(Sag T-452/15)
(2015/C 363/48)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Andrei Petrov (St. Petersborg, Rusland), Fedor Biryukov (Moskva, Rusland) og Alexander Sotnichenko (St. Petersborg, Rusland) (ved advokat P. Richter)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgernes påstande
—
Det forbud, som Europa-Parlamentets formand udstedte mod sagsøgernes adgang til Europa-Parlamentets bygninger den 16. juni 2015, annulleres.
—
Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 21 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
Sagsøgerne gør gældende, at de er blevet forskelsbehandlet alene på grund af deres nationalitet og imod forbuddet efter artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fordi der ikke ses at foreligge saglige grunde for det udstedte forbud mod adgang. Dertil kommer efter sagsøgernes opfattelse, at deres tilstedeværelse i Parlamentets bygninger hverken udgør en fare for sikkerheden eller for at Parlamentet kan fungere.
2.
Andet anbringende om magtfordrejning
Sagsøgerne anfører, at Europa-Parlamentets formands handlinger åbenbart beror på ren vilkårlighed og står i diametral modsætning til det primærretlige forbud mod forskelsbehandling.
Full & Egal Universal Law Academy