9.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 371/25
Sag anlagt den 20. august 2015 — KV mod EACEA
(Sag T-484/15)
(2015/C 371/28)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: KV (Athen, Grækenland) (ved advokat S. Pappas)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse EACEA/MH/OG/OKRAPF15D013150 truffet af kontorchef ved Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) vedrørende finansieringen af aftale nr. 519177-LLP-1-2011-1-GR-KA3-KA3NW med hensyn til projektet »Støtte til og fremme af digital kompetence gennem volontørprojekt« annulleres.
—
EACEA tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende om et åbenlyst fejlskøn
—
Den anfægtede afgørelse er behæftet med et åbenlyst fejlskøn ved sondringen mellem »almindelige« og »supplerende« tjenester ydet af sagsøgerens partnere/aktionærer under det omhandlede projekt, idet EACEA åbenlyst så bort fra karakteren af de tjenester, partnerne leverede, sagsøgerens generalforsamlings klare vilje til at tage stilling til og regulere sådanne tjenester, idet den anså dem for at udgøre en særskilt kategori, som ikke var omfattet af vedtægternes bestemmelser, og den omstændighed, at de tjenester, der blev leveret af partnerne i det omhandlede projekt, opfyldte alle kravene i henhold til den ovennævnte generalforsamlingsbeslutning.
2.
Andet anbringende om et andet åbenlyst fejlskøn
—
Den anfægtede afgørelse er behæftet med et åbenlyst fejlskøn for så vidt angår afgørelsens argumentation i forbindelse med underordnelsesforholdet mellem partnerne/aktionærerne og sagsøgeren, hvorved eksistensen af dette forhold blev klart godtgjort ved de beviser, der blev indgivet til EACEA.
Full & Egal Universal Law Academy