26.10.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 354/51
Appel iværksat den 7. september 2015 af Filip Mikulik til prøvelse af Personalerettens dom af 25. juni 2015 i sag F-67/14, Mikulik mod Rådet
(Sag T-520/15 P)
(2015/C 354/62)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Filip Mikulik (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat M. Velardo)
Den anden part i appelsagen: Rådet for den Europæiske Union
Appellantens påstande
—
Dom afsagt den 25. juni 2015 i sag F-37/14, Filip Mikulik mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves og Personaleretten træffer selv afgørelse i sagen.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Retten for EU-personalesager.
—
Rådet tilpligtes at betale omkostningerne for begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat otte anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af EU-retten og overordnede retsprincipper såsom princippet om god forvaltningsskik og princippet om ligebehandling, for så vidt som vejledningen om udfærdigelsen af bedømmelsesrapporter, vedrørende de almindelige gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår bedømmelsesrapporter, ikke finder tilsvarende anvendelse på en procedure til bedømmelse af en prøveansat tjenestemands indsats ved hans fastansættelse.
2.
Andet anbringende om urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder eller beviser, idet Retten for EU-Personalesager fastslog, at det tredje selskab, hvis konsulent var involveret i bedømmelsen af tjenestemanden, ikke havde set, at hans stilling i Rådet var konsolideret.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af EU-retten og navnlig retspraksis vedrørende artikel 34 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og omsorgspligten, idet Personaleretten fandt, at prøvetiden og bedømmelsen var forløbet under normale omstændigheder, selv om sagsøgeren var blevet overvåget og bedømt af eksterne konsulenter og ikke havde kunnet udnytte mentorordningen.
4.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, for så vidt som Rådet i det pågældende tilfælde ikke havde anvendt reglerne om mentorordningen, som fastsat i de interne retningslinjer.
5.
Femte anbringende om urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser, idet Personaleretten fandt, at mentorordningen og micromanagement ikke er to forskellige begreber på grundlag af de interne retningslinjer.
6.
Sjette anbringende om tilsidesættelse af EU-retten og navnlig af vedtægtens artikel 34, idet Personaleretten fandt, at den manglende fremsendelse af den første udtalelse til ledelsen ikke var i modstrid med den nævnte artikel.
7.
Syvende anbringende om urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser, idet Personaleretten ikke kontrollerede, om bedømmelsesudvalgets udtalelse til de overordnede var blevet fremsendt rettidigt til ledelsen.
8.
Ottende anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 34, idet Personaleretten fandt, at det ikke kunne sætte sin egen vurdering i stedet for institutionens ved bedømmelsen af sagsøgerens indsats.
Full & Egal Universal Law Academy