7.12.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 406/40
Sag anlagt den 7. oktober 2015 — POA mod Kommissionen
(Sag T-584/15)
(2015/C 406/41)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pagkyprios organismos ageladotrofon Dimosia Ltd (POA) (Latsia, Cypern) (ved advokat N. Korogiannakis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse om at anerkende, at sagsakterne CY/PDO/0005/01243, som Republikken Cyperns myndigheder havde indgivet, opfyldte betingelserne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012 L 343, s. 1), som foreskrevet i denne forordnings artikel 50, stk. 1, og om at offentliggøre dem i Den Europæiske Unions Tidende under referencen 2015/C 246/12, annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn vedrørende foreneligheden af ansøgning CY/PDO/0005/01243 med forordning (EU) nr. 1151/2012
—
Ansøgning CY/PDO/0005/01243 udspringer af standard CYS 94 (del 1 & 2) 1985 om mælkeindholdet i produktionsmetoden for »hellim«.
—
Ansøgning CY/PDO/0005/01243 er i strid med artikel 7 i forordning (EU) nr. 1151/2012.
2.
Andet anbringende om, at Kommissionen ikke kontrollerede, om ansøgning CY/PDO/0005/01243 var i overensstemmelse med proceduren fastsat ved forordning (EU) nr. 1151/2012
—
Der blev ikke givet en rimelig frist til at klage.
—
De nationale myndigheder gennemgik ikke sagsøgerens indsigelse passende.
Full & Egal Universal Law Academy