14.12.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 414/37
Sag anlagt den 19. oktober 2015 — Batmore Capital mod KHIM — Univers Poche (POCKETBOOK)
(Sag T-596/15)
(2015/C 414/48)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Batmore Capital Ltd (Tortola, De Britiske Jomfruøer) (ved advokat D. Masson)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Univers Poche (Paris, Frankrig)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger om det omtvistede varemærke: Batmore Capital Ltd
Det omtvistede varemærke: En international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret af et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »POCKETBOOK« — registreringsansøgning nr. 1 034 872
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. juli 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1952/2014-1)
Påstande
—
Det fastslås, at den foreliggende sag kan antages til realitetsbehandling.
—
Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.
—
Den internationale varemærkeregistrering nr. 1 034 872 registreres for så vidt som den vedrører Fællesskabet.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for sagsøgeren under den foreliggende sag.
Anbringender
—
Fejlagtig vurdering af ligheden mellem varerne og tjenesteydelserne.
—
Fejlagtig vurdering af risikoen for forveksling mellem de omtvistede tegn.
Full & Egal Universal Law Academy