15.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 59/20
Sag anlagt den 22. oktober 2015 — PAN Europe m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-600/15)
(2016/C 059/23)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (Bruxelles, Belgien), Bee Life European Beekeeping Coordination (Bee Life) (Louvain-la-Neuve, Belgien) og Unione nazionale associazioni apicoltori italiani (Unaapi) (Castel San Pietro Terme, Italien) (ved advokaterne B. Kloostra og A. van den Biesen)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1295 (1) annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 4 og 6 i forordning (EF) nr. 1107/2009 (2) og bilag I og II til forordning (EF) nr. 1107/2009, idet den vedtog den anfægtede forordning og godkendte markedsføringen af sulfoxaflor.
—
Kommissionen tilsidesatte artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og/eller anvendte kravene vedrørende godkendelse af aktivstoffer i forordning (EF) nr. 1107/2009 fejlagtigt.
—
Kommissionen tilsidesatte desuden artikel 4, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009, og punkt 1.1 og 2.2 i bilag II til denne forordning, og/eller anvendte kravene vedrørende godkendelse af aktivstoffer i forordning (EF) nr. 1107/2009 fejlagtigt.
—
Kommissionen tilsidesatte artikel 4 og artikel 6, litra i), i forordning (EF) nr. 1107/2009, og/eller anvendte kravene vedrørende godkendelse af aktivstoffer i forordning (EF) nr. 1107/2009 fejlagtigt.
2.
Andet anbringende om, at den anfægtede forordning tilsidesætter biavlernes ejendomsret og ret til at drive virksomhed i henhold til artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (3).
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede forordning har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, princippet om sammenhængen i beslutningsproceduren og omsorgspligten.
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1295 af 27.7.2015 om godkendelse af aktivstoffet sulfoxaflor, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 199, s. 8).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309, s. 1).
(3) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2000, C 326, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy