7.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 90/17
Sag anlagt den 23. oktober 2015 — Jenkinson mod Rådet m.fl.
(Sag T-602/15)
(2016/C 090/25)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Liam Jenkinson (Keery, Irland) (ved advokaterne N. de Montigny og J.-N. Louis)
Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) og Den Europæiske Unions fælles aktion »EULEX Kosovo«
Sagsøgerens påstande
Principalt:
– 1.
Hvad angår de rettigheder, der følger af den privatretlige kontrakt:
—
Sagsøgerens kontraktforhold ændres til en tidsubegrænset kontrakt.
—
Det fastslås, at de sagsøgte har tilsidesat, deres kontraktlige forpligtelser og bl.a. tilsidesat pligten til at give varsel i forbindelse med, at en tidsubegrænset ansættelseskontrakt bringes til ophør.
Følgelig fastslås det, at de sagsøgte som erstatning for det tab, der er lidt på grund af misbrug af på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter med heraf følgende lang tids usikkerhed for sagsøgeren og tilsidesættelsen af pligten til at give varsel om opsigelse af kontrakten:
—
Tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse for manglende overholdelse af opsigelsesvarslet på 176 601,55 EUR, beregnet på grundlag af hans anciennitet ved Den Europæiske Unions missioner.
—
Subsidiært, tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse for manglende overholdelse af opsigelsesvarslet på 45 985,15 EUR, beregnet under hensyn til den tid, han har været i tjenesten hos den fjerde sagsøgte.
—
Det fastslås, at afskedigelsen af sagsøgeren er ulovlig og følgelig, at de sagsøgte tilpligtes at betale ham en erstatning, der efter ret og billighed er opgjort til 50 000 EUR.
—
Det fastslås, at de sagsøgte ikke har foranlediget udarbejdelse af de lovbestemte arbejdsretlige dokumenter i forbindelse med kontraktens ophør og
—
De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 100,00 EUR for hver dags forsinkelse at regne fra anlæggelsen af den foreliggende sag.
—
De sagsøgte tilpligtes at tilsende sagsøgeren de lovbestemte arbejdsretlige dokumenter i forbindelse med kontraktens ophør.
—
De sagsøgte tilpligtes at betale renter af de ovennævnte beløb, beregnet efter den belgiske lovbestemte sats.
– 2.
Hvad angår magtmisbrug og den eksisterende forskelsbehandling:
—
Det fastslås, at de tre første sagsøgte udsatte sagsøgeren for forskelsbehandling, uden nogen objektiv begrundelse herfor, under hans beskæftigelse ved de missioner, som disse havde oprettet, for så vidt angår hans vederlag, pensionsrettigheder og dertil knyttede ydelser, samt for så vidt angår hans sikkerhed for efterfølgende ansættelse.
—
Det fastslås, at sagsøgeren burde være blevet ansat som midlertidig ansat ved én af de tre sagsøgte.
—
Det tre første sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgeren det løntab og det tab af pensionsrettigheder og dertil knyttede ydelser og privilegier, han blev påført ved ovennævnte tilsidesættelse af fællesskabsretten.
De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren renter af disse beløb, beregnet efter den belgiske lovbestemte sats.
—
Der fastsættes en frist for parterne til at fastsætte den nævnte erstatning under hensyntagen til den lønklasse og det løntrin, som sagsøgeren burde have været ansat i, den gennemsnitlige lønstigning, sagsøgerens karriereudvikling og de ydelser som han således burde have fået i henhold til denne kontrakt som midlertidigt ansat, og der foretages en sammenligning af de opnåede resultater med den løn, som sagsøgeren faktisk har oppebåret.
Subsidiært:
—
Det fastlås, at de sagsøgte har tilsidesat deres forpligtelser.
—
De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det tab, der fulgte af de nævnte tilsidesættelser, der efter ret og billighed er opgjort til 150 000,00 EUR.
Under alle omstændigheder:
De sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført otte anbringender.
1.
Første anbringende om retsmisbrug begået af de sagsøgte ved anvendelsen af på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter og disse sidstnævntes tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
2.
Andet anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af beskyttelsen af arbejdstagerne i forbindelse med en kollektiv opsigelse.
3.
Tredje anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af princippet om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling.
4.
Fjerde anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af sagsøgerens ret til at blive hørt.
5.
Femte anbringende om den retsusikkerhed, som de sagsøgte udsatte sagsøgeren for, og disse sidstnævntes tilsidesættelse af retten til god forvaltning.
6.
Sjette anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af princippet om høring af personalerepræsentanterne.
7.
Syvende anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.
8.
Ottende anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af arbejdstagernes ret til fri bevægelighed.
Full & Egal Universal Law Academy