15.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 59/37
Sag anlagt den 9. december 2015 — PTC Therapeutics International mod EMA
(Sag T-718/15)
(2016/C 059/42)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: PTC Therapeutics International Ltd (Dublin, Irland) (ved M. Demetriou, QC, barrister C. Thomas og solicitors G. Castle, B. Kelly og H. Billson)
Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
Sagsøgerens påstande
—
Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse EMA/722323/2015 af 25. november 2015 om at give en tredjepart adgang til oplysninger om et lægemiddel i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001 L 145, s. 43) annulleres, for så vidt som afgørelsen vedrører kommercielt fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse vil krænke sagsøgerens rettigheder, og for så vidt som afgørelsen er forbudt i henhold til EU-retten.
—
Den anfægtede afgørelse hjemvises til EMA til videre behandling i forhold til overstregning af fortrolige afsnit efter høring af sagsøgeren.
—
EMA tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende om, at det omhandlede dokument er beskyttet i henhold til artikel 4, stk. 2, og/eller artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
2.
Andet anbringende om, at det omhandlede dokument i sin helhed udgør kommercielt fortrolige oplysninger, der er beskyttet i henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 2.
3.
Tredje anbringende om, at offentliggørelsen af dokumentet ville undergrave EMA’s beslutningsproces.
4.
Fjerde anbringende om, at EMA undlod at foretage en afvejning som påkrævet ved lov.
5.
Femte anbringende om, at udfaldet af en egentlig afvejning som påkrævet ved lov ville have været en afgørelse om ikke at offentliggøre nogen del af dokumentet.
Full & Egal Universal Law Academy