15.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 59/38
Sag anlagt den 4. december 2015 — Kommissionen mod CINAR
(Sag T-720/15)
(2016/C 059/44)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron, samt S. Delaude, L. Di Paolo og J. Estrada de Solà, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: CINAR Ltd (London, Det Forenede Kongerige)
Sagsøgerens påstande
—
CINAR Ltd tilpligtes at tilbagebetale 25 616 GBP til Kommissionen.
—
CINAR Ltd tilpligtes at betale renter af hovedstolen på 25 616 GBP efter den sats, som Den Europæiske Centralbank den 1. december 2005 anvendte i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner (2,09 %), forhøjet med 1,5 procentpoint, for perioden fra den 6. december 2005 indtil modtagelsen af det beløb, der skal tilbagebetales.
—
CINAR tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser med hensyn til dokumentation af de påståede udgifter. Da den finansielle støtte, som sagsøgte har krav på, er mindre end det samlede beløb, som sagsøgeren på forskud har betalt til sagsøgte, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte i henhold til kontrakten er pligtig at betale det skyldige beløb.
Full & Egal Universal Law Academy