22.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 68/34
Sag anlagt den 12. december 2015 — Klyuyev mod Rådet
(Sag T-731/15)
(2016/C 068/44)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Sergiy Klyuyev (Donetsk, Ukraine) (ved solicitor R. Gherson, barrister B. Kennelly og solicitor T. Garner)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse 2015/1781/FUSP af 5. oktober 2015 om ændring af Rådets afgørelse 2014/119 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1777 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2015 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
1.
Første anbringende om, at Rådet ikke angav et korrekt retsgrundlag. Artikel 29 TEU var ikke et korrekt retsgrundlag for den anfægtede afgørelse, idet det klagepunkt, der blev rejst over for sagsøgeren, ikke identificerede ham som en person, der krænkede retsstatsprincippet eller menneskerettighederne i Ukraine (som omhandlet i artikel 21, stk. 2, TEU og artikel 23 TEU). Eftersom afgørelsen var ugyldig, kunne Rådet ikke anvende artikel 215, stk. 2, TEUF som retsgrundlag for gennemførelse af den anfægtede forordning. På det tidspunkt, hvor de restriktive foranstaltninger blev pålagt, var der ikke ved nogen domstol rejst tiltale for, at sagsøgerens aktiviteter kunne være til skade for retsstatsprincippet eller krænkede nogen menneskerettigheder i Ukraine. De restriktive foranstaltninger bidrager faktisk til de ukrainske myndigheders tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet i deres behandling af sagsøgeren.
2.
Andet anbringende om, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at sagsøgeren opfyldte kriteriet for opførelse på listen. De påstande, som anklagemyndigheden fremlagde for Rådet, var alt for generelle og ikke underbygget af nogen (og i endnu mindre grad »konkrete«) beviser for nogen retssag imod sagsøgeren. Sagsøgeren påpegede fejlene i påstandene forud for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, og Rådet undlod at indhente svar og de nødvendige beviser fra de ukrainske myndigheder. Rådet begik en fejl ved at tage påstandene for pålydende, ikke mindst på grund af manglen i Ukraine på en retssag, der lever op til europæiske standarder.
3.
Tredje anbringende om, at Rådet tilsidesatte sagsøgerens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse. I tilfælde af fornyet udpegning har Rådet en skærpet pligt til at skaffe enhver oplysning fra de anmodende myndigheder og at forelægge disse oplysninger for den udpegede person. Denne pligt blev i dette tilfælde tilsidesat.
4.
Fjerde anbringende om, at Rådet undlod at give sagsøgeren en tilstrækkelig begrundelse for hans opførelse på listen. Den givne begrundelse var ikke tilstrækkeligt detaljeret og præcis.
5.
Femte anbringende om, at Rådet alvorligt tilsidesatte sagsøgerens grundlæggende ejendomsret og ret til omdømme. De restriktive foranstaltninger blev pålagt uden passende beskyttelsesforanstaltninger, der ville gøre det muligt for sagsøgeren på effektiv vis at gøre sine synspunkter gældende over for Rådet. De restriktive foranstaltninger er ikke begrænset til nogen specifik ejendom, der efter sigende skulle repræsentere uretmæssig tilegnelse af statsmidler, eller endda begrænset til størrelsen af de midler, der angiveligt skulle være uretmæssigt tilegnet.
6.
Sjette anbringende om, at udpegelseskriteriet er uforholdsmæssigt og ulovligt, for så vidt som Rådet har ret i, at kriteriet kan udvides til at omfatte enhver undersøgelse uden forbindelse til en retssag.
Full & Egal Universal Law Academy