15.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 59/44
Sag anlagt den 21. december 2015 — Vinnolit mod Kommissionen
(Sag T-743/15)
(2016/C 059/51)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Vinnolit GmbH & Co. KG (Ismaning, Tyskland) (ved advokat M. Geipel)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1585 af 25. november 2014 om støtteordningen SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) [gennemført af Tyskland til støtte for el fra vedvarende energikilder og energiintensive brugere] annulleres, navnlig for så vidt angår den i artikel 1 og 3 indeholdte kvalificering af den særlige kompensationsregel i henhold til EEG-loven af 2012 som statsstøtte og fastslåelsen af dens uforenelighed med det indre marked samt de i artikel 2, 6 og 7 indeholdte forpligtelser til delvis tilbagesøgning af støtten for 2013 og 2014 fra de støttemodtagende virksomheder.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Første anbringende: Ingen støtte som omhandlet i artikel 107 TEUF
Sagsøgeren har gjort gældende, at begrænsningen i EEG-afgiften for energiintensive brugere i henhold til Gesetz für den Vorrang Erneuerbarer Energien (herefter EEG-loven) udgør en ændring af en civilretlig udligningsmekanisme. Der ydes ingen fordel i form af statslige midler eller statsligt kontrollerede midler.
2.
Andet anbringende: Under alle omstændigheder ingen ny støtte
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at begrænsningen i EEG-afgiften for energiintensive brugere ikke udgør en ny støtte som omhandlet i artikel 108 TEUF, da finansieringsmekanismen for støtte af vedvarende energi i Forbundsrepublikken Tyskland tidligere af Kommissionen er blevet karakteriseret som forenelig med statsstøtteretten og efterfølgende ikke er blevet ændret væsentligt.
3.
Tredje anbringende: Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen med sin afgørelse har tilsidesat de berørte virksomheders beskyttelsesværdige forventninger, idet finansieringsmekanismen for støtte af vedvarende energi i Forbundsrepublikken Tyskland tidligere af Kommissionen er blevet karakteriseret som forenelig med statsstøtteretten og efterfølgende ikke er blevet ændret væsentligt.
4.
Fjerde anbringende: Sagsøgtes manglende kompetence
Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen med sin afgørelse har overskredet den kompetence, den er blevet tildelt, idet den på utilladelig vis har indskrænket det råderum, der tilkommer Forbundsrepublikken Tyskland i forbindelse med vedtagelsen af primær- og sekundærretlige retsakter ved udformningen af støtten til vedvarende energi.
Full & Egal Universal Law Academy