14.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 98/49
Sag anlagt den 29. december 2015 — Quanta Storage mod Kommissionen
(Sag T-772/15)
(2016/C 098/64)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Quanta Storage, Inc. (Taoyuan City, Taiwan) (ved barrister B. Hartnett, advokat O. Geiss og solicitor W. Sparks)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse af 21. oktober 2015 i sag AT.39639 — Optiske diskettedrev om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
—
Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar, begrundelsespligten og retten til god forvaltning.
—
Den anfægtede afgørelse bygger på en konstatering af overtrædelser, som ikke er blevet foreholdt sagsøgeren under den administrative procedure.
—
Den anfægtede afgørelse bygger på antagelser vedrørende gennemsigtigheden på markedet, som Kommissionen ikke har undersøgt til bunds.
2.
Andet anbringende om, at misforholdet mellem den anfægtede afgørelses konklusion og Kommissionens begrundelse for så vidt angår overtrædelsens varighed i forhold til Hewlett Packard medfører en åbenbar retlig fejl og tilsidesætter begrundelsespligten.
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen ikke har bevist, at sagsøgeren deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse, og at den ikke har givet en fyldestgørende begrundelse derfor.
—
Sagsøgeren deltog ikke i den angivelige overtrædelse fra den 14. februar 2008 til den 9. april 2008.
—
Sagsøgeren deltog ikke i den angivelige overtrædelse fra den 10. april 2008 til den 27. oktober 2008.
—
Sagsøgeren deltog ikke i en overtrædelse den 28. oktober 2008.
—
Der er ikke fremlagt tilstrækkelige beviser til at godtgøre, at sagsøgeren var bevidst om enten den overordnede plan for kartellet eller dets almindelige omfang og dets væsentligste kendetegn.
—
Retlige konsekvenser af Kommissionens undladelse af at bevise den angivelige overtrædelse.
4.
Fjerde anbringende om, at Kommissionen ikke retligt og bevismæssigt fyldestgørende har godtgjort, at den havde beføjelse til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.
5.
Femte anbringende om, at Kommissionen begik åbenbare faktiske og retlige fejl ved beregningen af bødens størrelse og tilsidesatte begrundelsespligten.
—
Kommissionen begik faktiske og retlige fejl ved beregningen af bødens grundbeløb og undlod at give en begrundelse.
—
Kommissionen undlod at anvende de bedste tilgængelige oplysninger vedrørende værdien af sagsøgerens afsætning.
—
Kommissionen tilsidesatte ligebehandlingsprincippet ved beregningen af bødens grundbeløb.
—
Kommissionen anlagde et fejlagtigt skøn ved vurderingen af grovhed og formildende omstændigheder.
Full & Egal Universal Law Academy