Sag C-15/16: Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. juni 2018 — Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht mod Ewald Baumeister (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — direktiv 2004/39/EF — artikel 54, stk. 1 — rækkevidden af den tavshedspligt, der påhviler de nationale finanstilsynsmyndigheder — begrebet »fortrolige oplysninger«)
C2852018DA320120180619DA00043242
Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. juni 2018 — Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht mod Ewald Baumeister (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Sag C-15/16) ( 1 )
»(Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — direktiv 2004/39/EF — artikel 54, stk. 1 — rækkevidden af den tavshedspligt, der påhviler de nationale finanstilsynsmyndigheder — begrebet »fortrolige oplysninger«)«2018/C 285/04Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht
Sagsøgt: Ewald Baumeister
Procesdeltager: Frank Schmitt som likvidator for Phoenix Kapitaldienst GmbH
Konklusion
1)
Artikel 54, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF skal fortolkes således, at alle oplysninger om den tilsynsbelagte virksomhed, som denne virksomhed har meddelt den kompetente myndighed, og alle udtalelser fra denne myndighed, der indgår i virksomhedens tilsynsakter, herunder myndighedens korrespondance med andre instanser, ikke ubetinget udgør fortrolige oplysninger, der således er omfattet af den pligt til at opretholde den tavshedspligt, som er fastsat i denne bestemmelse. Denne kvalificering omfatter oplysninger, som de myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne til at varetage de opgaver, der er fastlagt i dette direktiv, er i besiddelse af, der for det første ikke er af offentlig karakter, og hvis videregivelse for det andet risikerer at skade interesserne for den fysiske eller juridiske person, der leverede oplysningerne, eller for tredjemand, eller den korrekte funktion af den ordning om tilsyn med investeringsselskabers virksomhed, som EU-lovgiver har indført ved vedtagelsen af direktiv 2004/39.
2)
Artikel 54, stk. 1, i direktiv 2004/39 skal fortolkes således, at bedømmelsen af, om oplysningerne om den tilsynsbelagte virksomhed, som er meddelt de myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne til at varetage de opgaver, der er fastlagt i dette direktiv, er af fortrolig karakter, skal foretages på det tidspunkt, hvor disse myndigheder skal foretage en vurdering med henblik på at træffe afgørelse om begæringen om videregivelse af de nævnte oplysninger, uafhængigt af kvalificeringen af disse oplysninger, da de blev meddelt de nævnte myndigheder.
3)
Artikel 54, stk. 1, i direktiv 2004/39 skal fortolkes således, at oplysninger, som de myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne til at varetage de opgaver, der er fastlagt i dette direktiv, er i besiddelse af, og som har kunnet udgøre forretningshemmeligheder, men som er mindst fem år gamle, med tiden principielt anses for historiske og derfor for at have mistet deres hemmelige karakter, medmindre den part, der har påberåbt sig denne karakter, undtagelsesvis påviser, at disse oplysninger stadig udgør væsentlige faktorer i dennes eller i den berørte tredjeparts forretningsmæssige stilling, på trods af oplysningernes alder. Sådanne betragtninger gælder derimod ikke for så vidt angår oplysninger, som disse myndigheder er i besiddelse af, og hvis fortrolighed kan være berettiget af andre grunde end deres betydning for de pågældende virksomheders forretningsmæssige stilling.
( 1 ) – EUT C 111 af 29.3.2016.
Full & Egal Universal Law Academy