27.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 402/3
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 27. september 2017 — Nintendo Co. Ltd. mod BigBen Interactive GmbH og BigBen Interactive SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Forenede sager C-24/16 og C-25/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - forordning (EF) nr. 6/2002 - artikel 20, stk. 1, litra c), artikel 79, stk. 1, og artikel 82, 83, 88 og 89 - sag om designkrænkelse - begrænsninger i EF-designets retsvirkninger - begrebet »citatøjemed« - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 6, nr. 1) - kompetence med hensyn til den medsagsøgte, der har sin bopæl uden for den medlemsstat, hvor retsinstansen er beliggende - den territoriale udstrækning af EF-designdomstolenes kompetence - forordning (EF) nr. 864/2007 - artikel 8, stk. 2 - lovvalgsregler for påstande om vedtagelse af kendelser vedrørende sanktioner og andre foranstaltninger))
(2017/C 402/03)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nintendo Co. Ltd.
Sagsøgte: BigBen Interactive GmbH og BigBen Interactive SA
Konklusion
1)
Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, sammenholdt med artikel 6, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede, hvor den internationale kompetence for en EF-designdomstol, for hvilken der er indbragt en sag om designkrænkelse, med hensyn til den første sagsøgte er støttet på artikel 82, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 og med hensyn til den anden sagsøgte, der har hjemsted i en anden medlemsstat, er støttet på artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001, sammenholdt med artikel 79, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, med den begrundelse, at den anden sagsøgte fremstiller og leverer produkter til den første sagsøgte, som denne sidstnævnte markedsfører, kan denne retsinstans efter anmodning fra sagsøgeren vedtage kendelser med hensyn til den anden sagsøgte vedrørende foranstaltningerne i artikel 89, stk. 1, og artikel 88, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, der ligeledes omfatter den anden sagsøgtes adfærd ud over adfærden, der er knyttet til den ovenfor nævnte leveringskæde, og som udstrækker sig til at gælde inden for hele Den Europæiske Unions område.
2)
Artikel 20, stk. 1, litra c), i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at en tredjemand, som uden samtykke fra indehaveren af de rettigheder, der tillægges ved et EF-design, bruger billeder — herunder ved hjælp af sin hjemmeside — af produkter, der svarer til sådanne design, i forbindelse med et lovligt salg af produkter, der har til formål at anvendes som tilbehør til de specifikke produkter, der hidrører fra indehaveren af de rettigheder, der tillægges ved disse design, med henblik på at forklare eller vise den samlede anvendelse af de produkter, der herved sælges, og rettighedsindehaverens produkter, foretager en eftergørelse i »citatøjemed« som omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra c), idet en sådan handling således er tilladt i henhold til denne bestemmelse, for så vidt som den opfylder de tre kumulative betingelser, der er fastsat heri, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
3)
Artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (»Rom II-forordningen«) skal fortolkes således, at udtrykket »det land, hvor krænkelsen fandt sted« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter landet for det sted, hvor den skadevoldende begivenhed fandt sted. I tilfælde, hvor samme sagsøgte foreholdes forskellige krænkelser, der er begået i forskellige medlemsstater, er det for at identificere den skadevoldende begivenhed ikke nødvendigt at henvise til hver krænkelse, men at foretage en overordnet vurdering af nævnte sagsøgtes adfærd med henblik på at fastlægge det sted, hvor den oprindelige krænkelse, der ligger til grund for den adfærd, som den pågældende foreholdes, blev begået eller risikerede at blive begået af denne.
(1) EUT C 145 af 25.4.2016.