28.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 283/5
Domstolens dom (Store Afdeling) af 27. juni 2017 — Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania mod Ayuntamiento de Getafe (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Madrid — Spanien)
(Sag C-74/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »statsstøtte« - begreberne »virksomhed« og »økonomisk aktivitet« - øvrige betingelser for anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF - artikel 108, stk. 1 og 3, TEUF - begreberne »eksisterende støtte« og »ny støtte« - aftale af 3. januar 1979 indgået mellem Kongeriget Spanien og Den Hellige Stol - skat på byggeri, installationer og arbejder - fritagelse for den katolske kirkes ejendomme))
(2017/C 283/06)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Madrid
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania
Sagsøgt: Ayuntamiento de Getafe
Konklusion
En skattefritagelse såsom den i hovedsagen omhandlede, der tilkommer en kongregation, som tilhører den katolske kirke, for arbejder, der udføres på en ejendom, hvorpå der udøves aktiviteter, som ikke udelukkende har et religiøst formål, kan falde ind under forbuddet i artikel 107, stk. 1, TEUF, såfremt og for så vidt som disse aktiviteter er økonomiske, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 145 af 25.4.2016.