11.9.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 300/3
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. juli 2017 — Ornua Co-operative Limited, tidligere The Irish Dairy Board Co-operative Limited mod Tindale & Stanton Ltd España, SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Alicante — Spanien)
(Sag C-93/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - EU-varemærker - enhedskarakter - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 9, nr. 1), litra b) og c) - ensartet beskyttelse af de til EU-varemærket knyttede rettigheder mod risikoen for forveksling og mod skade på omdømmet - dette varemærkes fredelige sameksistens med et nationalt varemærke brugt af tredjemand i en del af Den Europæiske Union - ingen fredelig sameksistens andetsteds i Unionen - gennemsnitsforbrugerens opfattelse - forskellige opfattelser, som kan findes i forskellige dele af Unionen))
(2017/C 300/04)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial de Alicante
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ornua Co-operative Limited, tidligere The Irish Dairy Board Co-operative Limited
Sagsøgt: Tindale & Stanton Ltd España, SL
Konklusion
1)
Artikel 9, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om [EU]-varemærker skal fortolkes således, at den omstændighed, at et EU-varemærke og et nationalt varemærke i en del af Unionen eksisterer fredeligt side om side, ikke gør det muligt at konkludere, at der i en anden del af Den Europæiske Union, hvor der ikke foreligger en fredelig sameksistens mellem dette EU-varemærke og det tegn, som er identisk med det nationale varemærke, ikke foreligger nogen risiko for forveksling mellem det nævnte EU-varemærke og tegnet.
2)
Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 skal fortolkes således, at de forhold, som ifølge den EU-varemærkedomstol, ved hvilken der er anlagt sag om krænkelse, er relevante for vurderingen af, om en EU-varemærkeindehaver har beføjelse til i en del af Unionen, der ikke er omfattet af denne sag, at forbyde brugen af et tegn, af denne domstol kan tages i betragtning med henblik på at bedømme, om denne indehaver har beføjelse til at forbyde brugen af dette tegn i den del af Unionen, som den nævnte sag vedrører, under forudsætning af at markedsvilkårene og de sociokulturelle omstændigheder ikke er væsentligt forskellige i en af de nævnte dele af Unionen og i den anden del.
3)
Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 skal fortolkes således, at den omstændighed, at et velkendt EU-varemærke og et tegn i en del af Den Europæiske Union eksisterer fredeligt side om side, ikke gør det muligt at konkludere, at der i en anden del af Unionen, hvor der ikke foreligger denne fredelige sameksistens, foreligger en rimelig grund til at bruge tegnet.
(1) EUT C 156 af 2.5.2016.