24.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 239/12
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. maj 2017 — Jean-Philippe Lahorgue mod Ordre des avocats du barreau de Lyon, Conseil national des barreaux (CNB), Conseil des barreaux européens (CCBE) og Ordre des avocats du barreau de Luxembourg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Lyon — Frankrig)
(Sag C-99/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - direktiv 77/249/EØF - artikel 4 - udøvelse af advokaterhvervet - boks til opkobling til advokaternes virtuelle private netværk (RPVA) - »RPVA«-boks - nægtelse af at levere til en advokat, der er registreret som medlem af advokatsamfundet i en anden medlemsstat - diskriminerende foranstaltning))
(2017/C 239/16)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de grande instance de Lyon
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Jean-Philippe Lahorgue
Sagsøgte: Ordre des avocats du barreau de Lyon, Conseil national des barreaux (CNB), Conseil des barreaux européens (CCBE) og Ordre des avocats du barreau de Luxembourg
procesdeltager: Ministère public,
Konklusion
De kompetente myndigheder i en medlemsstats nægtelse af at levere en RPVA-boks til en advokat, der er behørigt registreret som medlem af advokatsamfundet i en anden medlemsstat, alene med den begrundelse, at denne advokat ikke er medlem af advokatsamfundet i den førstnævnte medlemsstat, hvor han ønsker frit at kunne levere tjenesteydelser, i de tilfælde, hvor forpligtelsen til at samarbejde med en anden advokat ikke er påkrævet i henhold til lov, udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 4 i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters frie udveksling af tjenesteydelser, sammenholdt med artikel 56 TEUF og artikel 57, stk. 3, TEUF. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om en sådan nægtelse — henset til den sammenhæng, hvori den er givet — reelt opfylder formålet om beskyttelse af forbrugerne og om en ordnet retspleje, der kan begrunde nægtelsen, og om de restriktioner, bestemmelserne pålægger, ikke er uforholdsmæssige i forhold hertil.
(1) EUT C 165 af 10.5.2016.