18.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/13
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. maj 2016 – fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Paweł Dworzecki (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam – Nederlandene)
(Sag C-108/16 PPU) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - den europæiske arrestordre - artikel 4a, stk. 1 - procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne - betingelser for fuldbyrdelse - fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse - undtagelser - obligatorisk fuldbyrdelse - straffedom, som er afsagt in absentia - begreberne »personlig indkaldelse til en retssag« og »officiel forkyndelse på anden måde« - selvstændige EU-retlige begreber))
(2016/C 260/16)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Amsterdam
Part i hovedsagen
Paweł Dworzecki
Konklusion
1)
Artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at de i denne bestemmelse indeholdte udtryk »indkaldt personligt« og »på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag« udgør selvstændige EU-retlige begreber og skal fortolkes ensartet i hele Den Europæiske Union.
2)
Artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at en indkaldelse som den i hovedsagen omhandlede – der ikke er blevet forkyndt direkte for den pågældende, men på dennes adresse er blevet overrakt til en voksen person, der tilhører dennes husstand, og som har givet tilsagn om at ville overrække indkaldelsen til den pågældende, uden at det på grundlag af den europæiske arrestordre kan afgøres, om, og i givet fald hvornår, denne voksne person faktisk har overrakt indkaldelsen til den pågældende – ikke i sig selv opfylder betingelserne i denne bestemmelse.
(1) EUT C 156 af 2.5.2016.