29.5.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 168/15
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. marts 2017 — straffesag mod Ianos Tranca (C-124/16), Tanja Reiter (C-213/16) Ionel Opria (C-188/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht München, Landgericht München I)
(Forenede sager C-124/16, C-188/16 og C-213/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - direktiv 2012/13/EU - ret til information under straffesager - ret til at blive informeret om tiltalen - forkyndelse af en strafferetlig kendelse - fremgangsmåde - obligatorisk udpegelse af en befuldmægtiget - tiltalt person uden fast ophold i medlemsstaten og uden fast bopæl - indsigelsesfrist, der løber fra forkyndelsen for den befuldmægtigede))
(2017/C 168/19)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht München, Landgericht München I
Part i hovedsagen
Ianos Tranca (C-124/16), Tanja Reiter (C-213/16) Ionel Opria (C-188/16)
procesdeltager: Staatsanwaltschaft München I
Konklusion
Artikel 2, artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter, at en tiltalt i en straffesag, der hverken har fast opholdssted i den pågældende medlemsstat eller har fast bopæl i sidstnævnte medlemsstat eller i sit oprindelsesland, er forpligtet til at udpege en befuldmægtiget med henblik på at modtage forkyndelsen af en strafferetlig kendelse, som vedrører ham, og at fristen for at gøre indsigelse mod denne kendelse, inden denne anses for eksigibel, løber fra forkyndelsen af nævnte kendelse for denne befuldmægtigede.
Artikel 6 i direktiv 2012/13 kræver imidlertid i forbindelse med fuldbyrdelsen af den strafferetlige kendelse, at den omhandlede person, så snart vedkommende faktisk har fået kendskab til denne kendelse, stilles på samme måde, som hvis nævnte afgørelse var blevet forkyndt for ham personligt, og han skal bl.a. kunne råde over den fulde indsigelsesfrist, idet han eventuelt genindsættes i tidligere rettigheder.
Det påhviler den forelæggende ret at sikre, at den nationale procedure for genindsættelse i tidligere rettigheder og de betingelser, der knytter sig til anvendelsen af denne procedure, finder anvendelse i overensstemmelse med disse krav, og at denne procedure således muliggør en effektiv udøvelse af de rettigheder, som nævnte artikel 6 fastsætter.
(1) EUT C 260 af 18.7.2016.