22.5.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 161/4
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 30. marts 2017 — Verband Sozialer Wettbewerb eV mod DHL Paket GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-146/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - urimelig handelspraksis - reklame i et trykt medie - udeladelse af væsentlige oplysninger - adgang til disse oplysninger via det websted, hvormed de pågældende produkter distribueres - produkter, som sælges af den person, der har offentliggjort annoncen, eller af tredjemænd))
(2017/C 161/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Verband Sozialer Wettbewerb eV
Sagsøgt: DHL Paket GmbH
Konklusion
Artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 skal fortolkes således, at en annoncereklame som den i hovedsagen omhandlede, der henhører under begrebet »købsopfordring« som omhandlet i dette direktiv, kan opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i denne bestemmelse. Det påhviler den forelæggende ret i det enkelte tilfælde at undersøge dels, om begrænsningerne i rum i reklameteksten begrunder, at oplysninger om leverandøren kun stilles til rådighed på platformen for onlinesalg, dels, hvor det er relevant, om de oplysninger, der kræves i det nævnte direktivs artikel 7, stk. 4, litra b), vedrørende platformen for onlinesalg, gives nemt og hurtigt.
(1) EUT C 243 af 4.7.2016.