Sag C-181/16: Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. juni 2018 — Sadikou Gnandi mod État-belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Belgien) [Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold — direktiv 2008/115/EF — artikel 3, nr. 2) — begrebet »ulovligt ophold« — artikel 6 — vedtagelse af en afgørelse om tilbagesendelse inden udfaldet af det søgsmål, der er blevet anlagt til prøvelse af den ansvarlige myndigheds afslag på en ansøgning om international beskyttelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 — princippet om non-refoulement — retten til effektive retsmidler — tilladelse til at forblive i en medlemsstat]
C2852018DA410120180619DA00054152
Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. juni 2018 — Sadikou Gnandi mod État-belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Belgien)
(Sag C-181/16) ( 1 )
»[Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold — direktiv 2008/115/EF — artikel 3, nr. 2) — begrebet »ulovligt ophold« — artikel 6 — vedtagelse af en afgørelse om tilbagesendelse inden udfaldet af det søgsmål, der er blevet anlagt til prøvelse af den ansvarlige myndigheds afslag på en ansøgning om international beskyttelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 — princippet om non-refoulement — retten til effektive retsmidler — tilladelse til at forblive i en medlemsstat]«2018/C 285/05Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sadikou Gnandi
Sagsøgt: État-belge
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115 /EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne, skal i lyset af det princip om non-refoulement og den adgang til effektive retsmidler, som er fastsat i artikel 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at der over for en tredjelandsstatsborger, som har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, træffes afgørelse om tilbagesendelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115, så snart den ansvarlige myndighed meddeler afslag på denne ansøgning eller samtidig hermed i en og samme administrative retsakt, og dermed inden udfaldet af det søgsmål, der er blevet anlagt ved en domstol til prøvelse af dette afslag, forudsat bl.a., at den pågældende medlemsstat sikrer, at samtlige retsvirkninger af afgørelsen om tilbagesendelse suspenderes indtil udfaldet af det nævnte søgsmål, at ansøgeren i dette tidsrum kan påberåbe sig de rettigheder, der følger af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, samt at vedkommende kan påberåbe sig enhver ændring i omstændighederne, der er indtrådt efter vedtagelsen af afgørelsen om tilbagesendelse, og som kan have en væsentlig indvirkning på bedømmelsen af den berørtes situation i lyset af direktiv 2008/115, herunder direktivets artikel 5, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
( 1 ) – EUT C 191 af 30.5.2016.
Full & Egal Universal Law Academy