13.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 382/22
Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. september 2017 — Elecdey Carcelen SA (sag C-215/16), Energías Eólicas de Cuenca SA (sag C-216/16), Iberenova Promociones SAU (sag C-220/16) og Iberdrola Renovables Castilla La Mancha SA (sag C-221/16) mod Comunidad Autónoma de Castilla-La Mancha (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha — Spanien)
(Forenede sager C-215/16, C-216/16, C-220/16 og C-221/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - miljø - elektricitet fra vindkraft - direktiv 2009/28/EF - fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder - artikel 2, stk. 2, litra k) - støtteordning - artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra e) - administrative omkostninger - direktiv 2008/118/EF - generelle ordning for punktafgifter - artikel 1, stk. 2 - yderligere indirekte afgifter til særlige formål - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 4 - minimumsbeskatning af energi - afgift, der pålægges elektricitetsproducerende vindmøller))
(2017/C 382/25)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Elecdey Carcelen SA (sag C-215/16), Energías Eólicas de Cuenca SA (sag C-216/16), Iberenova Promociones SAU (sag C-220/16) og Iberdrola Renovables Castilla La Mancha SA (sag C-221/16)
Sagsøgt: Comunidad Autónoma de Castilla-La Mancha
Konklusion
1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, navnlig dets artikel 2, stk. 2, litra k), og artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra e), skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken der opkræves en afgift på elektricitetsproducerende vindmøller.
2)
Artikel 4 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken der opkræves en afgift på elektricitetsproducerende vindmøller, eftersom denne afgift ikke beskatter energiprodukter eller elektricitet som omhandlet i direktivets artikel 1 og artikel 2, stk. 1 og 2, og dermed ikke henhører under anvendelsesområdet for dette direktiv.
3)
Artikel 1, stk. 2, i Rådets 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken der opkræves en afgift på elektricitetsproducerende vindmøller, eftersom denne afgift ikke pålægges forbruget af energiprodukter eller elektricitet og dermed ikke henhører under dette direktivs anvendelsesområde.
(1) EUT C 243 af 4.7.2016.