6.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 374/7
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. september 2017 — Austria Asphalt GmbH & Co. OG mod Bundeskartellanwalt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-248/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - virksomhedsovertagelser - forordning (EF) nr. 139/2004 - artikel 3, stk. 1, litra b), og stk. 4 - anvendelsesområde - begrebet »fusion« - ændring af karakteren af kontrollen over en eksisterende virksomhed fra enekontrol til fælles kontrol - oprettelse af et joint venture-selskab, der på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner))
(2017/C 374/09)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Austria Asphalt GmbH & Co. OG
Sagsøgt: Bundeskartellanwalt
Konklusion
Artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) skal fortolkes således, at der efter en ændring i karakteren af den kontrol, der er blevet udøvet over en eksisterende virksomhed, fra enekontrol til fælles kontrol, kun er tale om en fusion, såfremt det joint venture-selskab, der opstår efter en sådan transaktion, på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner.
(1) EUT C 260 af 18.7.2016.