29.1.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/3
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. november 2017 — VCAST Limited mod R.T.I. SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Torino — Italien)
(Sag C-265/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2001/29/EF - artikel 5, stk. 2, litra b) - undtagelsen om privatkopiering - artikel 3, stk. 1 - overføring til almenheden - specifik teknisk fremgangsmåde - levering af en tjeneste til videooptagelse med henblik på kopiering af ophavsretligt beskyttede værker via cloud computing uden den berørte ophavsmands samtykke - tjenesteyderens aktive medvirken til optagelsen))
(2018/C 032/03)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale ordinario di Torino
Parter i hovedsagen
Sagsøger: VCAST Limited
Sagsøgt: R.T.I. SpA
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, og navnlig dets artikel 5, stk. 2, litra b), skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning, der tillader, at en erhvervsvirksomhed udbyder cloud computing-tjenester til fjernstyret videooptagelse til privatpersoner med henblik på privatkopiering af ophavsretligt beskyttede værker og aktivt medvirker i forbindelse med optagelsen af disse kopier uden rettighedshaverens samtykke.
(1) EUT C 270 af 25.7.2016.