19.3.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 104/4
Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. januar 2018 — The Queen, på vegne af Albert Buhagiar m.fl. mod Minister for Justice (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of Gibraltar — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-267/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - EU-rettens territoriale anvendelsesområde - artikel 355, stk. 3, TEUF - akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og tilpasningerne af traktaterne - artikel 29 - bilag I, afsnit I, punkt 4 - udelukkelse af Gibraltar fra Den Europæiske Unions toldområde - rækkevidde - direktiv 91/477/EØF - artikel 1, stk. 4 - artikel 12, stk. 2 - bilag II - europæisk skydevåbenpas - jagt- og konkurrenceskydningsaktiviteter - anvendelse på Gibraltars område - gennemførelsespligt - foreligger ikke - gyldighed))
(2018/C 104/04)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court of Gibraltar
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: The Queen, på vegne af Albert Buhagiar, Wayne Piri, Stephanie Piri, Arthur Taylor, Henry Bonifacio, Colin Tomlinson og Darren Sheriff
Sagsøgt: Minister for Justice
Konklusion
1)
Artikel 29 i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og tilpasningerne af traktaterne, sammenholdt med afsnit I, punkt 4, i bilag I til denne akt, skal fortolkes således, at artikel 12, stk. 2, i Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008, sammenholdt med direktivets artikel 1, stk. 4, og bilag II hertil, ikke finder anvendelse på Gibraltars område.
2)
Gennemgangen af spørgsmålene har intet frembragt, der kan påvirke gyldigheden af direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51.
(1) EUT C 260 af 18.7.2016.
Full & Egal Universal Law Academy